Ny undersøgelse: dårligt designede stregkodescannere giver smerter

Mange medarbejdere får smerter af at arbejde med it-udstyr, der er designet forkert. Flere må sygemelde sig, og det koster virksomhederne dyrt. En investering i det rigtige udstyr kan derfor være en god idé – både for medarbejdernes helbred og for virksomhedens bundlinje.

Medarbejdere, der arbejder inden for logistik og transport, oplever, at dårligt designede stregkodescannere påvirker deres sundhed og produktivitet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Opinion Matters*.

Undersøgelsen viser, at 63 procent oplever smerter i håndled eller arm, og at 69 procent har været tvunget til at holde to til tre sygedage det seneste år. Smerterne rammer ikke kun medarbejderne, men også virksomheden. To til tre sygedage koster i gennemsnit arbejdsgivere 3.000 kroner pr. ansat.

I undersøgelsen nævner 60 procent, at deres nuværende stregkodescannere kun er ’lidt effektive’ eller ’slet ikke effektive’. Over en tredjedel af de adspurgte er frustrerede over den langsomme og ineffektive scanningsproces, som de mener skyldes den tid, det tager at scanne en pakke (31 procent), og at scannerne ikke scanner optimalt (26 procent). Og det forværres kun af, at flere af medarbejderne bruger scanneren omkring 197 gange om dagen – et antal, der stiger år efter år.

Flere af de adspurgte har dog forslag til, hvordan produktiviteten kan forbedres. Cirka halvdelen mener, at det vil være en fordel med en højpræcisionspen og knapper på begge sider af enheden. Samt hvis enheden havde en vinklet stregkodescanner (36 procent) og bedre læsbarhed i sollys (22 procent).

Panasonic har lyttet til de løbende undersøgelser og har fokus på at løse de ergonomiske udfordringer, som medarbejdere, der dagligt arbejder med stregkodescannere, står over for.

”Fra vores seneste interne test har vi set, hvordan vores nyeste vinklede stregkodescanner kan hjælpe medarbejdere til færre bevægelser. Den vinklede scanner gør, at skærmen kan holdes i samme stabile position, således at medarbejderne ikke behøver at dreje arme og håndled eller løfte så meget på fx pakker,” siger General Marketing Manager Jan Kaempfer fra Panasonic Computer Product Solutions.

*Undersøgelsen blev foretaget i april 2016 blandt 500 britiske medarbejdere, der arbejder med mobile scannere.