Ny kameraplatform overgår H.265 med ultra-lav båndbredde

Årets Security Essen er netop skudt i gang, og her introducerer Panasonic en helt ny serie af netværkskameraer. Kameraerne kombinerer fuld HD med Panasonics seneste software, der reducerer lagrings- og netværksbåndbredden med op til 80 procent yderligere i forhold til H.265.

De to nye bokskameraer, WV-S1131 og WV-S1132, kommer på markedet i oktober 2016, og det er de første resultater af Panasonics nye kameraplatform i-PRO Extreme. De introduceres som en del af et nyt H.265-system, der består af en optager (WJ-NX400) og software (WV-ASM300).

Platformen trækker på styrken fra H.265-kompressionen, som giver en båndbreddereduktion på 50 procent sammenlignet med forgængeren H.264. Men kombineret med Panasonics Smart Coding-teknologi overgår den nye platform H.265 med en 80 procents forbedret båndbredde og lagringseffektivitet.

Desuden er begge kameraer udstyret med en ny forbedret Super Dynamic-funktion, der garanterer, at fx ansigter forbliver tydelige selv under dårlige lysforhold.

H.265-platformen er udstyret med Panasonics sikre kommunikationssystem. Systemet beskytter både kamera, optager og software mod sikkerhedsbrister på tre forskellige områder, nemlig ved at anvende datakryptering, kommunikationskryptering samt et kontrol- og identifikationssystem. Det giver en sikker og robust beskyttelse, der optimerer selve videomaterialet.

Panasonic præsenterer de nye i-PRO Extreme-kameraer samt de tilhørende optagere og software på Security Essen 2016. For mere information om Panasonic Security Solutions, besøg: http://business.panasonic.dk/security-solutions/

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *