Nyt kontrolsystem til Aquarea-H giver dig lettere kontrol over din varmepumpe

Panasonic præsenterer et innovativt kontrolsystem til den nye serie af Aquarea-H luft-til-vand-systemer. Kontrolleren integrerer de nyeste innovationer, der alt i alt gør systemet lettere at installere og anvende. 

Den nye kontroller integrerer den mest avancerede teknologi på markedet. Den er udviklet til Panasonics Aquarea-H serie, har et slankt design med en 3,5” skærm i høj opløsning og touch screen knapper.

På skærmen får du adgang til relevante oplysninger omkring varmepumpen – præsenteret som almindelig tekst frem for koder. Det gør det både nemmere for dig og din installatør at betjene og vedligeholde varmepumpen hurtigt uden først at kigge i manualerne.

“Vi søger altid efter steder, hvor vi kan forbedre produkterne for både brugere og installatører, og denne nye kontroller er en perfekt tilføjelse til vores Aquarea-H sortiment,” siger landechef, Tomas Bærholm, fra Panasonic Heating & Cooling Danmark.

Intelligent kontrol giver bedre komfort

Det har ikke kun været fokus på at gøre den nye løsning let og enkelt at bruge for installatørerne, det er også nøje overvejet, hvordan slutbrugernes komfort kan forbedres. LCD-skærmen og de nye knapper gør, at kontrolleren er intuitiv let at bruge, mens det integrerede Aquarea Smart Cloud system gør det muligt at kontrollere og overvåge varmepumpen uanset, hvor brugeren befinder sig.

Kontrolsystemet har et slankt design og indeholder en sensor, der overvåger den omgivende rumtemperatur. Det indsamlede data viser løbende temperaturen, så der ikke behøves termostater andre steder i huset. Samtidig er det muligt at se pumpens energiforbrug på dags, uge- eller månedsbasis, så du nemmere kan kontrollere forbruget.

Med Aquarea H-seriens udgange, der spænder fra 3kw til 9kW, får du et ekstraordinært godt energiforbrug på A++, hvilket er en bæredygtig løsning for husstande, der ønsker at mindske deres el- og varmeregninger.