AV-løsning puster liv i Københavns historiske Postgård

Midt på Købmagergade i hjertet af København ligger den historiske Postgård, som i dag er en moderne og inspirerende lokation for virksomheder. En af de virksomheder, der har slået sig ned i postbygningen, er Momondo, som med en stærk AV-løsning er klar til præsentationer for store forsamlinger.

Da den historiske postgård i hjertet af København skulle totalrenoveres fra posthus til attraktiv kontorejendom, strømmede det til med nye lejere. Det er PFA Pension, der med en check på 400 millioner kroner har købt det historiske postkompleks på Købmagergade, og de godt 16.000 kontorkvadrat­meter er hurtigt blevet udsolgt.

Hovedlejerne i den centrale postgård tæller blandt andet Momondo, der står bag en af Danmarks mest benyttede rejsesøgemaskiner, og da rejsevirksomheden skulle flytte sit hovedkontor til de historiske lokaler, gennemførte de en omfattende renovering af lokalerne. Det essentielle ved renoveringen var, at det gamle gårdmiljø blev omdannet til en moderne kantine, og en ny AV-løsning blev etableret i samarbejde med AV-HUSET A/S og Panasonic.

AV-løsning udnytter postlokalernes fulde potentiale
Momondo ønskede en samlet AV-løsning, der gør det muligt at vise præsentationer for store forsamlinger og med det krav, at alle skulle kunne se og høre oplæggene. Samtidig skulle installationen udnytte det elegante lokales fulde potentiale uden at skæmme.

Den smukke, overdækkede gård med sin rektangulære form krævede en kraftig laserprojektor og et stort centreret lærred, så der kunne projiceres på tværs af lokalet. Løsningen fra AV-Huset blev en Panasonic PT-RZ970 laserprojektor med 9.400 lumen, og et lærred, der kører automatisk ned, når man vælger præsentationsfunktionen på betjeningspanelet. Ud over den kraftige lysstyrke har projektoren en lampelevetid på 20.000 timer, hvilket gør driftsomkostningerne minimale.

Når lokalet er fyldt helt op, anvendes der også to 75 tommer støtteskærme fra Panasonic placeret på elegante motoriserede hejs med hjul, så de kan løftes op i den rigtige højde.

Den historiske postgård fremstår i dag som et moderne og inspirerende sted, som samtidig udstråler respekt for den historiske bygnings oprindelige karakteristika.

 

For mere information om Panasonic Visual System Solutions, besøg venligst:

https://business.panasonic.dk/visual-system/

For mere information om AV-HUSET A/S, besøg venligst:

https://www.av-huset.dk/