Topmoderne AV-teknik møder historiske lokaler

Naturskønne Engestofte Gods fra 1400-tallet har fået en autentisk AV-løsning, der kombinerer moderne Panasonic-teknik med historiske lokaler ved at montere udstyret så diskret som muligt.

Helt ned til Maribosøerne på Lolland ligger Engestofte Gods. Godset er en gammel kongsgård fra 1457 med en unik udsigt over maribosøerne, der er helt uspoleret af bygninger og andre spor af menneskelig aktivitet. De autentiske bygninger er omgivet af et enestående dyre- og planteliv, og i skoven finder man blandt andet sjældne orkideer og ynglende havørne.

Godset, som i mange har år fungeret som skov-, jagt-, landbrugsejendom, har i dag fået en ny funktion. En totalrenovering med en topmoderne AV-løsning har skabt mulighed for moderne konferencer, firmafester og bryllupper midt i de naturskønne omgivelser.

AV-HUSET A/S, som har stået for hele AV-projektet under renoveringen, har fokuseret på at kombinere Panasonics moderne teknik med Godsets historie, og det har resulteret i en gennemført, men skjult løsning. Udstyret er monteret så diskret som muligt med fokus på æstetik og design for at bevare Godsets autenticitet.

Det nøje udvalgte udstyr, som passer ind i bygningernes arkitektoniske udtryk og nogle steder helt skjules, består blandt andet af Panasonics PT-DW830 projektor med 8.500 lumen, et motorlærred i specialophæng og digitale flere zoners lydanlæg, som kan konfigureres efter arrangementernes behov. Hele løsningen styres af en simpel rumstyring, så alle nemt kan betjene udstyret.

Alt i alt er der skabt et udtryk, der med stor respekt for de historiske detaljer lever op til alle de krav til moderne AV-udstyr, der i dag stilles til konferencer, foredrag, fester og andre events.

 

For mere information om Panasonic Visual System Solutions, besøg venligst:

https://business.panasonic.dk/visual-system/

For mere information om AV-HUSET A/S, besøg venligst:

https://www.av-huset.dk/