Tue sparer 4.000 kW/h om året

Læs Tues varmepumpehistorie her, og få hans bedste tips til dit næste varmepumpekøb.

Tue Holmberg, 43 år, bor i et enderækkehus i Søborg med sin kone og otteårige søn. For knap fem år siden fik familien en luft-luft varmepumpe fra Panasonic som supplement til deres elvarme. De økonomiske gevinster er ikke til at overse. Hvert år sparer familien rundt regnet 4.000 kW/h ved hjælp af deres Panasonic varmepumpe og Verisures App til smarte hjem.

Hvad var afgørende for dit valg af varmepumpen?
Vi købte et hus med elvarme som eneste varmekilde. I de første år, vi boede der, var elregningen på et helt ok niveau. I Slutningen af 0’erne skete der så noget med priserne for el, som steg drastisk. Da vi rundede 30.000 kr. i elregning og et årligt forbrug på mere end 12.000 Kw/h, måtte der gøres noget.

Jeg havde i lang tid fulgt med i udviklingen inden for varmepumper, så det var helt naturligt for mig at vende hovedet den vej. Jeg vidste så også allerede før jeg begyndte at researche, at jeg skulle have en pumpe, der var udviklet til danske forhold. Samtidig ville jeg have kvalitet og ikke en eller billig Kina-løsning fra det lokale byggemarked. Det blev så Panasonic, og det har ikke fortrudt. Ikke alene sparer jeg penge og belaster miljøet mindre. Jeg får også en varme, der er langt mere behagelig end den, der kommer fra traditionelle el-radiatorer.

Hvor stor energibesparelse har du fået?
Det er ca. 4.000 kW/h per år, som vi sparer med varmepumpen. Tabellen viser med al tydelighed før og efter.

tue graf

Hvilke smarte-hjem-funktioner har du størst nytte af?
Jeg synes egentlig at smart plugs’ene er ret snedige ligesom fjernbetjeningen via app’en, men jeg bruger dem ikke så tit.

Har du et tip eller gode råd til andre, som overvejer at købe en varmepumpe?
1. Køb kvalitet beregnet til danske forhold
2. Tænk over, hvor den skal monteres – både udvendigt og indvendigt
a. Udvendigt skader det ikke at tage hensyn til naboerne ift. lyden fra blæseren
b. Indvendigt er den ikke den mest diskrete løsning, der findes
3. Overvej at købe en dækkasse med til udvendig montering, hvis den hænger et sted, der er synligt, for køn er den ikke.