Røsnæs Hotel skærer 300.000 kr. af varmeregningen årligt

Røsnæs Hotel er en ældre, charmerende bygning med 76 værelser. Ejerne havde store varmeudgifter og valgte derfor at skifte deres dyre oliefyr ud med 8 energieffektive luft-vand-varmepumper.

Røsnæs Hotel valgte for nylig at udskifte deres varmeløsning. Det har sat en stopper for afbrændingen af 40.000 liter olie hvert år, og det har bygningsrådgiver og medejer Henrik Christiansen bestemt ikke fortrudt:

”Det har naturligvis ikke været gratis at skifte oliefyret ud med otte varmepumper, men investeringen er tjent hjem allerede i løbet af tre år – og så er varmepumper meget bedre for miljøet. Så faktisk kan jeg slet ikke se, hvorfor man skulle lade være”.

Aquarea T-Cap-varmepumperne fra Panasonic er hver på 16 kW, de er A-klassificerede og blandt de allermest energieffektive på markedet. De leverer jævn varme og fuld effekt selv ned til -15 grader.

Systemet går aldrig ned

Det nye system er langt mere stabilt end det gamle, fordi der nu er otte pumper installeret, forklarer installatør Kent Schumann:

”Fordelen ved at installere flere pumper i stedet for én er netop, at systemet aldrig går ned. Hvis en pumpe går i stykker, kører de andre videre, mens den bliver fikset. Det er smart – især på et hotel med mange gæster, hvor det ikke duer, at der pludselig er iskoldt, eller der kun kommer koldt vand ud af bruserne”.

Udover at varmepumperne er neutrale på energifronten – er de også næsten lydløse. En ekstra fordel, når man som hotelejer med mange overnattende gæster, skal vælge varmeløsning.

”Jeg var lidt spændt på, om pumperne kunne forstyrre vores gæster, men jeg er virkelig positivt overrasket over, hvor stille de er. Otte varmepumper er alligevel en del, men vi hører dem slet ikke,” siger bygningsrådgiver og medejer Henrik Christiansen, Røsnæs Hotel.

 

installatoer-kent-schumann

 

Om løsningen

  • Røsnæs har købt otte 16 kW T-Cap luft-vand-varmepumper fra Panasonic
  • Røsnæs Hotel sparer 300.000 kr. årligt på varmeregningen
  • Varmepumperne sørger for både varmt vand og varme og leverer uden problemer 3.000 liter varmt vand, så gæsterne kan få deres varme bade
  • Samlet har løsningen kostet hotellet en million kroner og regningen er tilbagebetalt efter tre år.