Varmepumpe: Skal jeg købe testvinderen eller lytte til eksperten?

Det spørgsmål stiller du sikkert dig selv, hvis du står over for at skulle købe en varmepumpe. Tests og velmente råd giver ikke altid det rigtige svar. For med varmepumper er det ikke «one size fits all». Her deler vi fem råd, som hjælper jer på vej, så I undgår dyre fejlkøb.

Varmepumpe: Sådan vælger du den rigtige

Varmepumper er blevet yderst populære de seneste år, hvor danskerne for alvor har taget varmepumpen.
Mange danske hjem, sommerhuse og virksomheder har allerede installeret varmepumper og efter forbuddet mod oliefyr, der trådte i kraft i 2017, er en varmepumpe et godt alternativ.

Men en varmepumpe er ikke blot en varmepumpe. Der er sket mange meget på varmepumpefronten de seneste år, og der er mange faktorer, som du må tage hensyn til, når du skal vælge den rigtige varmepumpe. Hvad er op og ned? Skal det være luft-til-luft varmepumpe eller luft-til-vand og hvilken varmepumpe model, skal du vælge?

Læs med her og få gode råd til, hvilken varmepumpe du skal vælge.

1. Den bedste varmepumpe til naboen er ikke nødvendigvis den rigtige for dig

Selv om naboen eller kusine Anne er glade for deres varmepumpe, eller en varmepumpemodel har vundet ‘Bedst i test’, er det ikke sikkert, at det er den rigtige pumpe for dig og dit hus.
En varmepumpe er nemlig ikke «one size fits all».
Du finder den rette varmepumpe ved at tage hensyn til faktorer som: 
  • Størrelsen på dit hus
  • Dit hjems plantegning
  • Antallet af etager i dit hjem
  • Isoleringen: Hvor godt er dit hus eller din lejlighed isoleret?
  • Geografi: Hvor i landet bor du?

Du bør også vurdere, hvilke funktioner, du har behov for.

Skal varmepumpen stå i sommerhuset? Så er det for eksempel vigtigt, at varmepumpen har vedligeholdelsesvarme og du kan fjernstyre den.

Er varmepumpen til kontoret? Så er det ekstra vigtigt, at den kan rense luften, så I ikke smitter hinanden som dominobrikker.

Aftal derfor et hjemmebesøg med en forhandler, som kan hjælpe dig med at vælge den rigtige varmepumpe. Forhandleren kan også vurdere, hvor du skal montere varmepumpen og give dig en god pris.

2. Gå efter tre +’er
Energiklassen fortæller dig, hvor energieffektiv din varmepumpe er.
De fleste varmepumper har energiklasse A, men i dag findes der mærkninger med op til tre plusser, nemlig A+++,  som er den bedste energiklasse.
Energiklassen giver dig en idé om ydeevnen og hænger sammen med SCOP (årlig energieffektivitetsfaktor ved opvarmning) og SEER (årlig energieffektivitetsfaktor ved køling). Jo højere SCOP/SEER, jo mere effektiv er varmepumpen.

Luft-til-vand varmepumper har lidt andre krav, og for den er den højeste energimærkning A med to plusser.

Ny energimærkning til vandbåren varme

3. Find den rigtige forhandler og installatør
«Ja, det er vel en selvfølgelighed, men skal jeg bare slå op i telefonbogen?» Nej, du skal gå efter en forhandler og installatør, der er F-gas certificeret.

F-gas certificerede installatører og forhandlere har som de eneste lov til at installere og vedligeholde varmepumper. Der er strenge krav til at erhverve sig denne certificering.

Panasonic kræver også, at installatørerne har sørget for monteringen af varmepumpen i tilfælde af, at der skulle opstå problemer eller være fejl i varmepumpen.

Husk også at sikre dig, at installatøren har en god service- og supportaftale. Det skal være nemt og hurtigt for dig at få kyndig hjælp fra de rette fagpersoner, hvis der opstår problemer med din varmepumpe.

Se oversigt over vores installatører og find den tætteste på dig

4. Køb en varmepumpe til det danske klima  
Varmepumper for det nordiske klima har ekstra slidstærke komponenter. Derfor er det vigtigt at du kontrollerer, at din varmepumpe er beregnet til norden.
Pumper beregnet til det nordiske klima er mærket med logoet «Nordic heat pump».
Vilde slagtilbud skal du også være særlig opmærksom på. Anerkendte producenter kan reklamere for produkter, der ved første øjekast ligner et røverkøb, men kan være en varmpumpe, der ikke egner sig til vinterkulden.
Vær også opmærksom på, hvilken udetemperatur, der anbefales som den laveste ved opvarmning. Det kan variere mellem mærker og modeller. De fleste anbefalinger ligger mellem -15 og -35 grader.
5. Tjek garantien på din varmepumpes levetid
En varmepumpe er en investering. Det er nødvendigvis ikke den billigste løsning, men det er en af de grønneste løsninger.

Varmepumpen kan holde jer varme, når det fryser udenfor og køle jer ned i sommerheden. Men investerer du i en varmepumpe, er det også en god idé at tjekke op på, hvor længe garantien på den holder.

Hos nogle forhandlere kan du tilkøbe en forsikring, der dækker, når garantiens levetid er udløbet.

Søg på nettet, læs testresultater og lyt til eksperterne

Vi håber rådene gjorde dig lidt klogere på varmepumpe-junglen. Søg lidt rundt på nettet, læs de forskellige testresultater og spørg naboen – men husk også at høre på eksperterne.

Hvis du udelukkende kigger på prisen eller køber ‘Bedst i test’, kan du nemlig hurtigt blive skuffet. Hvis du i stedet køber en varmepumpe, der er tilpasset dine behov, dit hjem og det nordiske klima, er der større garanti for et grønt og varmt hjem de næste mange år.

Vil du have besøg af en ekspert, der kan hjælpe dig med at vurdere hvilken varmepumpe, der er skræddersyet til lige netop din bolig? Så skriv dig op til et gratis besøg her.