Panasonics NZ-modelserie opdateres med en række nye funktioner

Panasonics populære NZ-model opnår blandt andet en forbedret varmekapacitet, indbygget Wi-Fi-kontrol og et opdateret design af fjernbetjeningen.

Panasonics NZ-modeller er specielt tilpasset det hårde nordiske klima og er effektive og pålidelige året rundt – uanset vejret. Nu har Panasonic opdateret modellen med indbygget Wi-Fi-kontrol, hvilket betyder, at du kan styre temperaturen ved hjælp af Comfort Cloud-appen – direkte fra din smartphone eller tablet. NZ er altså ideel til dig, der ønsker at villaen, sommerhuset eller kolonihaven skal være perfekt opvarmet allerede ved ankomst.

Panasonic NZ er i energiklasse A ++ og giver varme til et lavt energiforbrug og er desuden blevet opdateret med forbedret varmekapacitet (25 – 6,3 kW, 35 – 7,3 kW). Oveni den kraftige kapacitet og høje energimærkning har NZ-serien et diskret design med en dybde på kun 19,4 cm. Den nye model er også blevet opdateret med en mat, hvid finish og et opdateret design af fjernbetjeningen for bedre at passe ind i den nordiske indretningsstil.

Perfekt alternativ til gamle varmepumper

Udskiftning af en gammel varmepumpe med en ny er ofte en god investering, da moderne varmepumper har en højere energieffektivitet, hvilket gavner både miljøet og tegnebogen. Og NZ er et perfekt alternativ til gamle varmepumper. NZ er designet til at forenkle, og tilføjer desuden praktiske funktioner såsom vedligeholdelsesvarme, muligheden for fjernbetjening, bedre luftrensning og timerindstillinger.

NZ-modellerne indeholder desuden det miljøvenlige kølemiddel R32, der er let at genanvende og ikke har nogen påvirkning på ozonlaget.