Sådan gør du sommerhuset vinterklar

Det kolde vintervejr har indtaget landet, og uanset om du er typen, der allerede har lukket sommerhuset ned for i år eller stadig besøger det af og til, er her et par iskolde fif til at passe bedst muligt på sommerhuset.

I Danmark er der stor forskel på sommerhuslivet alt efter, hvilken årstid vi befinder os i. Er man den heldige ejer af et sommerhus, kan man vælge at bruge det hele året eller lukke det ned for vinteren. Uanset, hvad du foretrækker, kan det være en god idé at få installeret en luft til luft-varmepumpe, der er med til at sikre huset mod fugt, frost og dårlig lugt i løbet af de kolde måneder. Og så kan den gøre indeklimaet mere behageligt, hvis man ønsker at vinterhygge i sommerresidensen.

Udvid sæsonen med en varmepumpe

Et normalt vinterhalvår i Danmark består i gennemsnit af 84 døgn med frost, hvor temperaturen et sted i landet er under frysepunktet.

Det kan altså være bidende koldt at ankomme til et sommerhus uden for sæsonen, hvis varmen er slukket eller, der er skruet helt ned for den. Gulve, møbler, dyner og puder er koldklamme, og den indendørs luft er ikke just behagelig for hverken næse eller krop. Derfor vælger mange at lukke sommerhuset ned, når sæsonen slutter i det tidlige efterår. Men sådan behøver det ikke at være.

Supplerer du opvarmningen af dit sommerhus med en luft til luft-varmepumpe fra Panasonic, kan du skrue op for temperaturen allerede inden, du er taget af sted mod sommerhuset via en sms eller en app – alt afhængig af varmepumpe og model.

Tip: Skru op for varmen en dag før, du har planlagt din ankomst. Så er huset gennemvarmt, når du kommer frem.

Brug sommerhusfunktionen

Når du forlader sommerhuset i vinterperioden, kan du indstille din luft til luft-varmepumpe på 5-10 grader. Flere af Panasonics varmepumper har en decideret sommerhusfunktion, som gør det endnu nemmere at sikre den rette temperatur, når huset ikke blive brugt. Læs mere her.

Udover at modvirke dårlig lugt, fugt og spare på varmeregningen, sikrer en luft til luft varmepumpe, at luften kontinuerligt udskiftes og renses, hvilket er med til at skabe et mere behageligt indeklima i dit sommerhus året rundt.

Tip: Læg eventuelt dine bilnøgler tæt på varmepumpen, så er du sikker på, at du husker at indstille temperaturen, inden du forlader huset.

Tjek din isolering

Hvis du gerne vil udvide sommerhussæsonen med et par vinterbesøg, kan det være en god idé at gennemgå husets isolering for at sikre dig, at det er så energieffektivt som muligt og, at varmen ikke bare siver ud.

Tip: Læs flere gode råd om, hvordan du sparer energi i sommerhuset og gør det klar til enten vinternedlukning eller vinterhygge på SparEnergi.dk