Panasonics luft-til-luft varmepumper blandt de mest effektive

Teknologisk Institut udpeger Panasonics nyeste varmepumpe til hjemmet (HZ12RKE), til én af de mest energieffektive i Norden. To af Panasonics pumper topper nu Teknologisk Instituts liste over de mest energieffektive luft-til-luft varmepumper.

Teknologisk Institut med hovedkontor i Taastrup gennemfører jævnligt test af tekniske produkter. Formålet er at give objektiv og faktabaset rådgivning til forbrugerne. Den første uafhængige test af Panasonics opdaterede Flagship-varmepumpe (HZ12RKE) viser, at produktet opnår en energiværdi (SCOP) på 5.35. Det betyder, at pumpen er en af de mest energieffektive på markedet, kun slået af Panasonics egen topmodel, som har en energiværdi på 5.40.

– Det bekræfter, at vores Flagship er en af de mest energieffektive på markedet. Modellen er en af vores mest sælgende pumper, fordi den har en høj kapacitet og et vældig lavt støjniveau. Kunderne får høj komfort, god luftkvalitet og lavere energiudgifter, siger Thomas Bærholm, chef for Panasonic Heating & Cooling i Danmark

Panasonics topmodel ‘Heatcharge’ topper Teknologisk Instituts liste over alle testede luft-til-luft-varmepumper med en SCOP-værdi på 5,4. SCOP angiver, hvor meget varmeenergi varmepumpen leverer i forhold til den tilførte energien og dermed grundlaget for energimærkingen. Både Flagship og Heatcharge er mærket A+++.

Flagship er tilgængelig hos forhandlere nu.

Testen bliver snart offentliggjort på Teknologisk Instituts hjemmeside. Den testede pumpe er også snart at finde på listen over  testede pumper her: http://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/varmepumpelisten.

 

18 thoughts on “Panasonics luft-til-luft varmepumper blandt de mest effektive

    • Hej Kenneth. Tak for din interesse og for dit spørgsmål. COP-værdien afhænger, af hvilken løsning du vælger. Her et eksempel: Vores Aquarea 5 kW system har fx en COP-værdi på 5,08. Mvh. Panasonic Danmark.

  1. Er lige ved at få monteret en hz9rke
    Kan man kun bruge Verisure til fjernbetjening.
    Eller understøtter den også andre wifi enheder

    • Hej Jim.
      Vi er glade for, at du valgte at købe vores produkt. Du kan vælge mellem GSM-enheder. Kunne være SMS 954, Versure eller Intesis Home fra Panasonic. De to sidste er Wi-Fi-enheder.
      Mvh. Panasonic Heating & Cooling i Danmark

  2. Jeg har nogle spørgsmål vedr. Panasonic HZ9-RKE Bluefin:
    1) Hvornår er denne optaget på varmepumpelisten ?
    2a) Hvad er den eksakte vægt af kølemidlet i denne varmepumpe ?
    2b) I fald vægten er mindre end 1 kg er det ikke lovpligtigt med hyppige service eftersyn – i givet fald hvad anbefaler Panasonic da – fordelt på garanti og ejerens økonomi ?
    3) Er kølemidlet R32 giftigere end normalt anvendte varmepumpe kølemidler – for både almindelige brugere ved evt. mindre/større lækager og for kølemontører ?
    4) Hvad er den maximale afstand mellem indendørs del og en GSM fjernbetjening ?

    • Hej Ole.

      Mange tak for dit spørgsmål og din interesse i vores produkter. Her får du svarene på dine spørgsmål:
      1) HZ9-RKE er netop blevet lige testet færdig på TI og forventes på listen inden for 1-2 uger.
      2a) Vægten er 1,1 Kg
      2b) Vægten er over 1 kg, derfor er det lovpligtigt med eftersyn en gang om året. Installatører giver udvidet garanti, hvis eftersyn overholdes
      3) Nej, det er ikke giftigere. Vi har valgt at bruge dette middel, da det ikke skader miljøet så meget ved udslip. Det er fremtidens kølemiddel.
      4) Den maksimale afstand mellem vores GSM-enhed, SMS 954, og indendørsdelen er 8 meter.

      Mvh Panasonic Heating & Cooling i Danmark

  3. Ved i hvornår kommer HZ9RKE og HZ12RKE på Varmepumpelisten så det er muligt at få tilskud til dem ?.

    • Hej Niels
      Tak for dit spørgsmål. HZ9-RKE og HZ12-RKE er netop blevet lige testet færdig af Teknologisk Institut og forventes på listen inden for 1-2 uger. Det vil sige i starten af november 2015. Vi ser frem til at betjene dig.
      Mvh Panasonic Heating & Cooling i Danmark

    • Kære Ninna. Det er svært at sige med sikkerhed. Det afhænger af, hvilke type hus der er? Vi vil derfor anbefale, at du kontakter din lokale Panasonic-forhandler, da de vil kunne hjælpe dig mere præcist.

    • Jeg har et spørgsmål angående reservedele til jeres varmepumper, for på Heatpump.dk skriver de, at da Kinnan var ene importør, var det ganske velfungerende, men nu er der alle mulige parralelimpor-
      tører, som sælger og efter et stykke tid lukker, og den dag hvor Kinnan måske stopper med reservedelene, bliver det svært at få nye. Bilka skulle f.eks. købe deres i Litauen.
      Kan det virkeligt have sin rigtighed?
      Er der kommet en 2017 Model af HZ9RKE-1 /-5(bluefin) med bedre elektronik og 10 % bedre ydelse og effekt ved -15gr, og ligeså 20% ved -20gr for de kan ikke dokumentere det.

      • Hej Jean-Axel

        Tak for dine spørgsmål.

        Vi har ikke oplevet problemer med reservedele. Selvom vi hos Panasonic ikke sælger produkterne direkte til kunderne, kan vi altid henvise til, hvor delene kan købes. Så hvis du tænker på noget specifikt, er du mere end velkommen til at ringe til os.

        Det er rigtigt, at der er lavet en ny 2017 model af Hz9-1. Det er også rigtigt, at der er justeret på effekten og ændret dele af teknikken. Du kan se mere om modellen og teknikken her.

        Med venlig hilsen
        Cecilie

    • Hej Bent

      Vi forventer, at der kommer en luft-til-vand pumpe med R32 i løbet af 2018.

      Med venlig hilsen
      Cecilie

      • Hej Cecilie

        Tak for svar, Det var dog en luft til luft jeg mente. Men i en gulvmodel.
        Har lige fået monteret en HZ9, som virker meget fint. Dog vil en gulvmodel
        passe bedre til en ekstra i rummet.

        Vh
        Bent Johansen

        • Hej Bent
          Så har jeg svar til dig. Den kommer desværre først i starten af 2018, så håber du kan vente så længe 🙂

          Hav en rigtig god dag.

          Med venlig hilsen
          Cecilie

  4. Hej,
    Kan forstå i har lavet en forbedret 2017 udgave af jeres HZ9 varmepumpe. Kan i oplyse det præcise modenummer?
    Mvh
    Thomas

    • Hej Thomas

      Tak for dit spørgsmål. Den nye model hedder HZ25TKE.

      God weekend.

      Mvh.
      Charlotte, Panasonic

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *