Ny generation af luft-vand-varmepumper fra Panasonic

Panasonic lancerer en ny generation af luft-til-vand varmepumpe-serien ’G’. Den henvender sig til både private og virksomheder, der ønsker at skifte til et mere bæredygtigt aircondition- og varmeanlæg.

Aquarea G har en høj energieffektivitet, T-CAP og højtemperatur-enheder. Systemet har et nyt kontrolsystem, der gør det let at administrere. Varmepumperne har også af en A-klasse cirkulationspumpe, som reducerer energiforbruget og er let at installere. To-blæser-modellerne har også et backup-varmelegeme og en avanceret optøningsfunktion, der forhindrer, at systemets vand kan fryse og forårsage skader på ejendommen.

”Den nye generation er et skridt videre i forhold til tidligere modeller. Der er flere nye fordele for både installatører og de forbrugere, der ønsker at spare penge på energiregningen. Det er et eksempel på den konstante innovation, som Panasonic investerer i, for at gøre produkterne mere effektive, lettere at installere og mere enkle at bruge,” siger landechef Thomas Bærholm, Panasonic Heating & Cooling i Danmark, om den nye G-generation.

Få mere ud af din gamle kedel

Aquarea G kan kobles sammen med solpaneler, så man øger energieffektiviteten yderligere. En anden mulighed er at montere dem sammen med ældre varmesystemer som for eksempel et oliefyr. Det kan for eksempel være et godt valg, når man vælger at renovere huset.

De har et nyt kontrolsystem, som gør det enkelt at styre temperaturen. Det kan måle aktiviteten i huset og justere ydelsen herefter. En af mulighederne er et ferieprogram, der hjælper dig med at spare på forbruget, når du er væk fra huset i længere tid.