Ny fleksibel og meget energieffektiv luft til vand fra Panasonic

I slutningen af 2015 lancerede Panasonic Aquarea H-serien, som nu opgraderes med to kraftfulde 7 – og 9 kW-modeller. Luft-vand varmepumpeserien er både nem at installere, moderne i designet og yderst energieffektiv.

Aquarea H-seriens første modeller i 3 kW og 5 kW blev præsenteret i efteråret 2015. Nu udvides serien med to større modeller: 7 kW og 9 kW. Opgraderingen betyder, at produkterne giver en højere energibesparelse samtidig med, at de passer bedre til flere forskellige installationstyper fra små private hjem til store projekter.

”Aquarea H-serien giver vores installatører et bredt udvalg af luft-vand varmepumper, der er enkle at installere. Desuden får kunden en pumpe, som passer godt ind i de fleste danske hjem, og som ønsker at spare på varmeregningen,” siger landechef Tomas Bærholm, Panasonic Heating and Cooling, Danmark.

Seriens høje ydeevne har givet en energimærkning på A+++ ved 35 grader og A++ ved 55 grader. Designet er moderne og udviklet med særligt fokus på at gøre monteringen enkel. Blandt andet er kølemiddelrøret placeret parallelt med vandrøret, hvilket gør det lettere at stramme kølerøret, når vandrøret er koblet til – det kan spare installatøren for rigtig meget tid. Desuden er kontrolboksen placeret foran på indendørsenheden, så den er nemmere at komme til ved servicetjek og vedligeholdelse.

Det smarte er også, at der følger en fjernkontrol med til indendørsenheden med en 3,5” skærm, som både kan placeres på indendørsenheden eller et andet sted i huset, hvis man ønsker at kunne betjene og styre varmepumpen fra fx stuen eller køkkenet. Fjernkontrollen har store og enkle knapper, og det er muligt at få oplyst statistik over ens varmeforbrug på uge- eller månedsbasis. Ikke nok med det, så er H-serien også kompatibel med den nye Aquarea Smart Cloud, som gør det muligt at administrere pumpen over internettet.

Fleksibel som aldrig før

Flere funktioner ved H-serisen gør den mere fleksibel end andre lignende installationer. Man kan fx montere et kredskort, der kan administrere funktioner som solceller og skifte mellem opvarmning og køling. Designet betyder, at enheden kan anvendes til en trevejs-ventil med to udgående kredsløb, som giver installatøren større fleksibilitet under monteringen.

Læs mere om vores Aquarea luft til vand varmepumper på vores hjemmeside.