Toughpad med 20″ skærm, 4K og høj performance

Panasonics nye Performance Toughpad FZ-Y1 er en robust tablet, der er designet til at give ingeniører, arkitekter og designere en ekstraordinær oplevelse, når de arbejder på deres mobile enhed.

Den nye toughpad er en mere kraftfuld udgave af den standardmodel, der blev lanceret tidligere på året.

Med den øgede computerkraft er det den første 4K-tablet, der tilbyder Windows 10 Pro med høj ydeevne og sikkerhed. Der er dog stadig mulighed for nedgradering til Windows 7 Pro, så tabletten kan fungere med flere erhvervs it-infrastrukturer.

Den store 20” multi-touchskærm er ideel til visning og arbejde med planer og designs i A3-størrelse. Og med den elektroniske Touch Pen som tillval er der mulighed for at tegne og lave frihåndsnoter på skærmen så let, som var det med papir og blyant. Samtidig er skærmen så præcis, at den er i stand til at genkende hver enkel pixel, så tegning afspejles perfekt ned til mindste detalje.

Den nye model er indkapslet i en magnesium ramme med forstærket glasfiber, dog er den stadig en letvægter model.