Robust tablet-succes bliver nu endnu mere fleksibel

Panasonic opdaterer endnu en gang den robuste, Windows-baserede Toughpad FZ-M1, så den fortsat kan være den mest fleksible 7-tommer tablet til medarbejdere på farten.

Panasonic opfrisker Toughpad FZ-M1. Den opgraderede Toughpad FZ-M1 mk3 bliver tilgængelig i to modeller – en standard-model og en value-model. Standard-modellen er udstyret med en kraftfuld syvgenerations Intel® Core™ i5 processor, der har et lavt strømforbrug og dermed minimal varmegenerering. Enheden er også udstyret med en lysere 700cd/m² skærm med en antireflekterende klar beskyttelsesfilm. Value-modellens displayforbedringer er matchet med dobbelt RAM til 4GB sammen med en mere kraftfuld Intel® Celeron® Processor N4100.

Ud over fleksible konfigurationsporte har Panasonic tilføjet en række sensorindstillinger til de to modeller, der gør det muligt for mobile arbejdere i flere brancher at skræddersy produktet til deres behov, og med indbygget batteribesparende teknologi kan Toughpad FZ-M1 fungere i 8 timer på sit udskiftelige batteri med mulighed for 18 timers forlænget batteritid (MobileMark 2014).

Det robuste og fanløse design betyder, at den kan tabes fra en højde på 150 cm og er IP65-klassificeret, men er alligevel kompakt og let nok til at passe ned i en lomme.

Begge modeller er tilgængelige fra slutningen af august 2018. Toughpad FZ-M1mk3 standard-model vil blive prissat til 1.644 euro og Toughpad FZ-M1mk3 value-model vil blive prissat til 1.083 euro.