Panasonic markerer sig igen med verdens letteste robuste tablet

I dag lancerer Panasonic verdens letteste robuste tablets for erhvervskunder på Mobile World Congress i Barcelona. Det er de mindste Toughpad til dato med 4,7 tommer skærm og en vægt på mindre end 280 gram*2.

Slut med musearm
De nye tablets er ergonomisk designet med en specialvinklet stregkodelæser (1D & 2D). Det betyder, at brugerne ikke behøver at bøje albue og håndled for at scanne, hvilket reducerer risikoen for museskader. Derudover giver scannerens placering mulighed for, at brugerne kan se og læse på enhedens skærm samtidig med, at de scanner. Det betyder, at de ansatte kan udføre opgaverne hurtigere end ved brug af en tilsvarende traditionel stregkodelæser, hvor brugeren skal vende enheden frem og tilbage for at kunne se skærmen. Hertil kommer, at de er udstyret med knapper på hver side af enheden, der nemt aktiverer stregkodelæseren – uanset om man har enheden i venstre eller højre hånd.

“Med den unikke stregkodelæser og den omkring 50 gram lettere vægt end andre lignende enheder vil Panasonic Toughpad FZ-F1 og FZ-N1 sætte helt nye standarder på det håndholdte markedet,” siger marketingchef Jan Kaempfer for Panasonic Computer Product Solutions.

Perfekt til udendørsarbejde
Panasonic Toughpad FZ-F1 og FZ-N1 kommer med en 4,7″ mulitouch HD skærm, der er læsbar i fuld dagslys, idet skærmen er designet med en antirefleksiv teknologi. Begge kan betjenes med pen, fingre eller med handsker på. De er designet til industrier som kurererhverv, lager- og logistikarbejde, detailhandel, produktion og beredskabstjenester.

Stemmestyring og data på farten
Panasonic Toughpad FZ-F1 og FZ-N1 er både udstyret med 4G LTE / 3G data og stemmestyringskommunikation. Disse slanke 16,3 mm enheder kan derfor nemt bruges til telefonopkald og har tre mikrofoner med overlegen støjdæmperteknologi og dobbelte højttalere, der kan levere en lydkvalitet på op til 100 dBA i larmende omgivelser.

Ved hjælp af Wi-Fi, Bluetooth og NFC kan enhederne også bruges til trådløs kommunikation og er ligeledes udstyret med et 5 megapixel frontkamera og 8 megapixel kamera bagpå, der kan fungere som webcam og dokumentere arbejdet. Derudover har enhederne også en mikro USB-port samt dual mikro SIM- og mikro SD kortlæser*3.

Med enhederne følger to forskellige operativsystemer, som man kan vælge i mellem. FZ-F1 vil være en af de første tablets på markedet, der bruger Windows 10 IoT Mobile Enterprise system. FZ-N1 er udstyret med AndroidTM 5.1.1 version (AndroidTM for Work functionality), som giver it-afdelingen ro i sindet, idet henholdsvis arbejds- og private data kan adskilles på enheden.

Enhederne er bygget med den nye og lynhurtige Qualcomm® SnapdragonTM Quad-core CPU med 2GB RAM og 16GB Flash storage.

Fleksible arbejdstider
Panasonic Toughpad FZ-F1 og FZ-N1 har en strømkapacitet, der gør det muligt at arbejde så længe som nødvendigt. Som standard holder batteriet til otte timers arbejde*4, og der er mulighed for at tilkøbe et udvidet batteri, der kan levere op til 16 timers driftstid*4.

Stort udvalg af tilbehør
Enhederne lanceres med et stort udvalg af tilbehør, herunder håndrem, holder, hylster, udvidetbatteri ogladerstation.

Panasonic Toughpad FZ-F1 og FZ-N1 bliver også lanceret med en dockingstation til køretøjer, der er designet af Panasonic Global Docking Solutions team. Docken har et ergonomisk korrekt design med materialer, der giver den perfekte kombination af lav vægt og robusthed, plus at man nemt kan placere og frigøre enheden fra docken med kun en hånd.

Robust og brugervenlig på samme tid
Udover at enhederne er lette og ergonomiske, trækker de også på Panasonics markedsførende standarder for robusthed med en IP67-certificering for støv og vandnedsænkning, plus at enheden kan modstå fald fra 1,8 meter.

Priser og tilgængelighed
Panasonic Toughpad FZ-N1 AndroidTM 5.1.1 er tilgængelig på markedet i juni 2016 til en vejledendepris på €1715 eksklusiv moms. Panasonic Toughpad FZ-F1 Windows 10 IoT Mobile Enterprise er på markedet senere på året til en vejledendepris på €1746 eksklusiv moms. Begge enheder kommer med en tre års garanti.