Panasonic hjælper FN med at bekæmpe græshopper i Afrikas ørken

Panasonic har i 2014 leveret 375 robuste tablet-computere til FNs feltmedarbejdere i græshopperamte områder i hele verden.

Den lille fyr vejer kun 2 gram og er 7 cm lang, men når den rotter sig sammen med sine brødre og søstre er græshoppen en landeplage for områder som Afrika, Mellemøsten og Sydvestasien. Når de helt rigtige vejrbetingelser er til stede formerer den sig med rasende fart, og danner sværme med op til 40 millioner insekter per km2, der spreder sig og fortærer alt grønt på deres vej.

For at bekæmpe og forebygge denne plage har FNs Food and Agriculture Organization etableret en enhed, the Dessert Locust Information Service (DLIS), der overvåger miljøforhold og skadedyrsangreb på globalt plan. De seneste par år har satellitkortlægning forbedret mulighederne for hurtigt at advare om græshoppesværme i udsatte områder. Efter at have gennemført en lang række tests af produkter fra mange forskellige producenter besluttede FN sig for Panasonics robuste tablet-computere som en hjælp til arbejdet med at bekæmpe græshoppesværme. Panasonic har i alt leveret 375 toughpads til lokale feltmedarbejdere i 22 lande, der bruger dem som et observations- og kommunikationsværktøj til at indrapportere om fare for græshoppesværme.

– Vi valgte Panasonic Toughpad, fordi de er robuste, pålidelige, holdbare og opfylder vores behov. At Panasonic desuden garanterer global support og teknisk ekspertise spillede også en stor rolle i vores beslutning, siger Keith Cressman, Senior Locust Casting Officer, FAO.

De robuste toughpads er specielt designet til mobilt udendørs brug. De kan tåle Afrikas temperatuer, der nemt kommer over 40 grader og så er skærmen særligt egnet til de stærke lysforhold på disse breddegrader. Feltmedarbejderne har dem under armen på deres observationer og indrapporterer hurtigt data via satellitnetværket til de nationale kontrolcentre og til DLIS i Rom. På baggrund af informationerne beslutter kontrolcentrene, om bemanding skal sendes afsted til lands eller i luften for at bekæmpe græshoppesværmene, før de gnaver sig gennem store landbrugsområder og efterlader markerne øde.

Læs mere om kundecasen her