Verdens første laserprojektor på 6.500 lumen

Panasonic lancerer verdens første 1-chip DLP-laserprojektor på 6.500 lumen, der lover uafbrudt vedligeholdelsesfri drift i over to år.

PT-RZ670 og PT-RW630 er to nye tilføjelser til Panasonics eksisterende sortiment af Solid Shine™-projektorer med en levetid på 20.000 timer* uden udskiftning af lamper.

“RZ670-serien er utrolig enkel at installere til brug i udstillinger og museer. Samtidig betyder projektorens driftssikkerhed og konstruktionsmæssige kvalitet, at den er utroligt velegnet til kritiske anvendelser i kontrolrum og i forbindelse med skiltning,” siger marketingchef Hartmut Kulessa, Panasonic.

Både PT-RZ670 og PT-RW630 har en lysstyrke på hele 6.500 lumen med henholdsvis WUXGA- og WXGA-opløsning. De er udstyret med en laserlyskilde, som ikke kræver udskiftning af lamper eller filtre, og som har en driftslevetid på ca. 20.000 timer* eller mere, alt afhængig af brugen.

Takket være den enkle installation kan enhederne monteres både vandret, lodret og med et 360 graders vip, uden at lyskildens driftslevetid påvirkes – dette er ikke muligt med en projektor med traditionel lyskilde.

PT-RZ670-modellen har indbygget geometrisk justering til projicering på buede overflader, hvilket gør den ideel til museer, udstillinger og showrooms, hvor det er kreativiteten, der gør hele forskellen.

“Den nye generation af Solid Shine™-projektorerne sætter nye standarder for pålidelighed og fleksibilitet inden for projektorer. De reproducerer farver, der er 150 % skarpere og op mod 230 % mere klare i den gule farve sammenlignet med en almindelig projektor på 7000 lumen,” siger marketingchef Hartmut Kulessa, Panasonic.

Projektorerne er kompatible med Digital Link™, som giver mulighed for at sende digitale signaler (HDMI, ukomprimeret HD-video og styresignaler) op til 100 m med et enkelt LAN-kabel.

Du kan finde flere oplysninger på: business.panasonic.co.dk/visual-system.