Panasonic klar med 21.000 lumen laserprojektor

Panasonic Business introducerer en ny laser-fosforprojektor, der rækker ud over 4K og udvider det store projektorsortiment. Den nye model er perfekt til live-events, udstillinger, udlejning og permanente installationer.

Den nye 3-Chip DLP™ SOLID SHINE-laserprojektor PT-RQ22K kommer i samme kompakte dimensioner og samme 21.000 center-lumen lysstyrke som PT-RZ21K-serien, en WUXGA/SXGA+ projektor, men er udstyret med en 4K+ (5120 x 3200) opløsning.

“PT-RQ22K fuldender Panasonics 4K-projektionsudvalg, den komplementerer PT-RQ32K og PT-RQ13K, og den opfylder efterspørgslen på en let, lysstærk 4K+-projektor med filmlignende billedkvalitet, som er perfekt til en enkel projektion,” siger Hartmut Kulessa, europæisk marketingchef, Panasonic Business.

Panasonic har udviklet et helt nyt billedhåndteringssystem, inklusiv Quad Pixel Drive og en 240 Hz real motion-processor. Varmebestandige fosforhjul og solid-state lasermoduler giver 4K+--billeder med branchens bedste lysstyrke, kontrast og præcision. PT-RQ22K tilbyder også BT.2020-emulering og understøtter en Premium HDR-videoplayback.

PT-RQ22K, der er designet til projekter, hvor pålideligheden er kritisk, har en dobbelt lysmotor og kan skifte umiddelbart til et backup-videosignal, hvis fx den primære kilde forsvinder.

PT-RQ22K har enkeltkabel 4K DIGITAL LINK-tilslutning og er kompatibel med det netop lancerede Panasonic 12G-SDI interface-kort (ET-MDN12G10), ligesom det komplementerer sortimentet af 3-Chip DLP™ Panasonic-linser.

Hvis du vil vide mere, så besøg Panasonic i Hall 1, stand H20, Amsterdam RAI på ISE 2018 den 6.-9. februar eller få mere information om Panasonic Visual System Solutions på: http://business.panasonic.co.uk/visual-system/