Panasonics 4K-kamera halverer udgifterne til overvågning

På elektronikmessen i London lancerer Panasonic et 4K-overvågningskamera, som kameragiganten lover vil sikre billigere og bedre overvågning.

”Hvis man tager højde for beslag, ledninger og andre driftsomkostninger i forbindelse med montering af et overvågningskamera, kan man nedbringe udgifterne betragteligt ved at skifte til 4K. Ifølge vores beregninger kan udgifterne reduceres med helt op til 50 procent, da ét Panasonic 4K-kamera giver lige så god dækning og billedkvalitet som fire kameraer med Full HD,” siger Gerard Figols, European Head of Product Marketing, Panasonic Security.

Det nye 4K-kamera fra Panasonic, WV-SFV781L, giver ægte 4K-kvalitet på hele skærmbilledet. Det er særligt velegnet til overvågning af lufthavne, stationer, trafikale vejkryds, parkeringspladser, fabrikker, lagerbygninger og havne, hvor der ofte er behov for et stort antal kameraer for at opnå fuld dækning. Kameraets sensor fungerer perfekt i svag belysning og dækker en vinkel på 16-100 grader uden behov for at skifte objektiv.

4K-overvågningskameraet kan dække et felt, der er fire gange større end med 1080p-kameraer, og giver udsyn, der er ni gange større end med 720p-kameraer. Desuden kan det se henholdsvis to og tre gange længere end 1080p- og 720p-kameraer.