Bordtelefonen ringer ikke på sidste vers

Panasonic lancerer en ny bordtelefon i deres succesfulde Smart IP-linje. Der er fokus på anvendelighed, god lyd og nu endnu flere praktiske features.

Den nye KX-HDV230 SIP bordtelefon er alsidig og anvendelig for den mindre erhvervsdrivende. Opsætningen er simpel, og telefonen har en lang levetid med sit veldesignede ydre og indre. Alt sammen ting, som giver god mening for et selvstændigt erhverv, der nemt vil kunne håndtere mange linjer og samtidig have en billig løsning med alle finesserne.

Telefonen har et hav af funktioner. Der er nu plads til seks linjer, gigabit internet, Power over Ethernet og 24 programmerbare knapper med individuelle markeringer. Den høje, professionelle lydkvalitet sikres ved at kombinere HD SONIC-funktioner som fuld duplex, akustisk full duplex, akustisk ekkokontrol og ”packet loss concealment”, som er en teknologi, der sikrer kvaliteten i VoIP.

”I disse tider er driftsikkerhed og høj lydkvalitet kun to af de mange behov, som firmaerne har. Vi bliver nødt til at levere en løsning, der er nem at gå til, og som kan spare vores kunder penge på bundlinjen,” siger Panasonics marketingchef Carlos Osasuna for Communication Solutions.

Læs mere om Panasonics kommunikationsløsninger her