Med Ketil Teisen på optagelse

Ketil. Navnet ringer måske en klokke, hvis du kombinerer det med Naturpatruljen, Martin eller dr. Pjuskebusk. Men det er ikke TV-underholdning for børn, det skal handle om. Ketil befinder sig nemlig i dag kun bag kameraet. Vi har talt med Ketil om 4K, kamerateknik og udfordringerne ved enmandsproduktion.

Ketil arbejder med film som instruktør, fotograf og klipper i sit firma Ketilstadir. Og det er ikke få ting Ketil har lavet som enmandsproduktion eller medvirket i: 450 programmer for DR og TV2 er det blevet til indtil videre. Som enmandsproduktion har han blandt andet lavet dokumentarserien Port Hundested, som er skudt i 4K med Panasonics GH4-kamera, der giver en unik mulighed for at producere knivskarpe billeder, selv i svære forhold.

”Jeg ville lære det nyeste og ride med på 4K-bølgen. Jeg valgte derfor at skyde det hele med Panasonics GH4-kamera. Det er så fedt, at man kan rette alle unoder, når man har filmet i 4K,” fortæller Ketil.

Ketil2GH4 ideelt til enmandsproduktion
Da Ketil skulle filme Port Hundested, var han ikke i tvivl om, hvilket kamera han skulle bruge til at fange stemningen. Han skulle lave et portræt af havnelivet, som tidligere kun bestod af fiskeri, men som nu rummer meget mere end det. Hvert afsnit er tilrettelagt, filmet og redigeret af Ketil selv, hvilket stillede store krav til kameraets komfort, pris og stabilitet.

”Jeg valgte et GH4-kamera, fordi de er helt oppe på niveau med de professionelle kameraer. Kvaliteten er suveræn og klart sammenlignelig med de bedste kameraer på markedet. Det er bare 1000 gange billigere.”

Hverken kvaliteten eller indholdet af dokumentarserien kunne der sættes en finger på. Port Hundested serien er set ca. 45.000 gange, fordelt på 126 lande via Vimeo, YouTube og TV Nordsjælland. Derudover har serien høstet anerkendelse hos den landsdækkende tv kanal DK4, som har broadcastet de 12 afsnit. Og Ketil havde ikke nogle bekymringer ved at lade sin serie broadcaste.

”Det var ikke noget problem at ramme DK4s krav til kvalitet, så GH4 kan sagtens kaldes et broadcast kamera. Både billede- og lydmæssigt.”

Udstyret skal ikke begrænse mig
Næste større produktion fra Ketil bliver en dokumentar fra Borneos regnskov. Med dokumentargenren er det vigtigt, at du får de gode billeder i første take, og det kan være svært, forklarer Ketil:

”Her skal man kunne sit håndarbejde, stille skarpt og eksponere rigtigt. Det kræver rutine. Men GH4 har faktisk alle de hjælpemidler, du kan drømme om, når du vil skabe en dokumentar i høj kvalitet. Det er et kamera, jeg stoler på.”

Og Ketil er ikke i tvivl om, at kameraet kan holde til en tur i regnskoven. Det har allerede leveret gode optagelser i regn, fugt og kulde. Ja, det har sågar overlevet en oversvømmelse under stormen Bodil, uden at tage skade – kun linsen fik en lille plet.

Spørg om hjælp, hvis du er i tvivl
Ketils gode råd til kameraentusiaster og GH4 ejere er simpelt men effektivt: Brug de gode hjælpefunktioner i kameraet.

”Er man bare lidt usikker på om billedet er skarpt, skal man bruge hjælpemidlet Image Picking. Men du skal også stole på dine øjne. Kig ordenligt efter gennem søgeren.”

Men det er ikke kun kamerafunktionerne, der står klar som en ven i nøden. Ketil fremhæver det fællesskab der er blandt GH4-entusiaster.

”Der er et helt særligt community omkring GH4 – der er grupper på både Facebook og Vimeo. Så man har altid hjælp ved hånden. Det er fedt, når man arbejder som jeg, og hvor jeg netop ikke har nogen sparringspartnere. Selv når man går på gaden med sit GH4-kamera, så hilser man på hinanden, fordi man har et GH4. Det er da sjovt.”

Se filmene Port Hundested her:

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *