Toughbook fejrer 20 år i den hårdeste computerbranche

Panasonic Toughbook har i dag produceret ekstra robuste computere og tablets i 20 år. Det skal fejres med en konkurrence, hvor kunder, der stadig arbejder med de ældste Toughbook-modeller, kan vinde en tur til Japan.

Faktisk startede historien omkring Toughbook for cirka 30 år siden i 1987, hvor Panasonic begyndte at fremstille bærbare pc’er. Tidligt viste markedet, at der var behov for robuste computerenheder med en bedre holdbarhed, der kunne reducere købernes løbende omkostninger.

Ved at lytte til markedets behov og forfølge den store passion for forskning, udvikling og markedsføring har Panasonic skabt nytænkende produkter, som har sat standarden for robuste mobile computere i det 20. og 21. århundrede. Og det erkendes nu af flere samarbejdspartnere:

“Vores strategi og visioner stemmer overens med det, Panasonic udvikler og foretager sig med Toughbook-produktserien, nemlig at skabe den bedste mobile og produktive service til nutidens mobile ’cloud-first’ verden,” siger Corporate Vice President OEM-division, Nick Parker, fra Microsoft Corp.

I dag viser en ny undersøgelse fra VDC Research, at Panasonic i 2015 var førende på det europæiske marked for robuste notebooks og tablets. Mere præcist har Panasonic solgt flere robuste enheder på tværs af Europa end resten af de robuste konkurrenter tilsammen.

”Vi vil fortsætte med at lytte til vores erhvervskunder og udvikle løsninger, der styrker deres mobile arbejde, forbedrer produktiviteten og reducerer omkostningerne. Og vi vil stadig være innovative i forhold til vores funktionalitet og ergonomisk design, så vi fortsat kan producere forretningsløsninger, der løser kundernes udfordringer,” siger Managing Director, Kevin Jones, Panasonic Computer Product Solutions.

Deltag i konkurrencen her.