Panasonics 20-års jubilar træder frem i lyset

Toughbook får nyt familiemedlem i rækken af robuste produkter. Den nye 2-i-1’er er Panasonics syvende generation af robuste bærbare. Og med CF-33 fejres Tougbooks 20 års jubilæum i bedste stil.

De sidste to årtier har budt på innovation og nytænkning af robuste PC’er og tablets – både med hensyn til udseende og indhold. Den nyeste i rækken er den robuste 2-i-1’er med en 12” skærm, der serverer 3:2 billedformat, og er ideel til visning af forretningsapps. Skærmen er specialdesignet til kraftigt sollys og regn, ja faktisk er den beregnet til al slags vejr med sine 1200cd / m² lysstyrke.

Toughbook CF-33 tilbyder det bedste fra alle verdener til den mobile arbejdsdag: en solid bærbar med aftageligt tastatur og større display, der kan tilpasses mange forskellige situationer.

Jubilaren er skræddersyet til at effektivisere tastearbejdet i politiet, redningstjenester og i forsvaret, men også på offentlige institutioner og mobile arbejdspladser, hvor serviceteknikere og teleselskaber er på hjemmebane. Med den lange batteritid og den sidste nye Intel® teknologi, får medarbejderne både de hestekræfter en lang arbejdsdag kræver, og samtidig et yderst fleksibelt værktøj til at håndtere dagens udfordringer.