Panasonic lancerer verdens første robuste Toughbook-hybrid

Panasonics nye Toughbook-hybrid CF-20 er både en robust tablet og bærbar computer på en og samme tid.

I dag lancerer Panasonic Toughbook CF-20, som er verdens første robuste Toughbook med aftagelig skærm. Toughbook CF-20 er en hybrid-enhed, der giver brugeren mulighed for selv at vælge, om de vil arbejde med eller uden tastatur.

CF-20 har beholdt designet fra Panasonics bestseller Toughbook CF-19. Den nye hybrid har et bredt udvalg af anvendelsesmuligheder, hvilket gør det muligt at skræddersy den efter forskellige arbejdsopgaver. CF-20 er samtidig den første robuste Toughbook, der leveres med styresystemet Windows 10 Pro og 6. generation Intel Core Vpro-processorteknologi.

Enhedens følsomme touchskærm kan anvendes med handsker på. De specialdesignede funktioner som Vehicle Mount og Desktop Port Replikator gør, at CF-20 er ideel til hårdtarbejdende på farten.

Første test i Norden
I Norge er Statnett ansvarlig for hele det norske elnet herunder 11.000 kilometer kabler og 150 kraftværker i hele Norge. Statnetts inspektører har testet den nye Toughbook CF-20 i to uger, og de var særligt tilfredse med enhedens skærm og fleksibilitet.

– Fordelen ved Toughbook er, at vi kan lagre alt digitalt uanset vejrforhold. CF-20 har en let aftagelig skærm, som nemt registrerer berøring. Enheden giver vores inspektører en stor fleksibilitet med muligheden for at kunne tage tasteturet af, når vi er ude på fjeldet, siger projektleder Rolf Broch, Statnett.

Alsidig og fleksibel
CF-20 er fleksibel og kan tilpasses mange forskellige arbejdsområder. Det er enkelt og nemt både at tilslutte og fjerne skærmen fra enheden, mens håndtaget gør det nemt både at bære enheden eller hænge den op på væggen. For at kunne fungere i alle former for brancher og miljøer, er CF-20 udstyret med mange indgange og kan også let bruges i køretøjer.

Krystalklart billede
Ligesom tidligere robuste Toughbook-enheder kan CF-20 anvendes i både høj sollys såvel som i regnvejr. Multi-touch WUXGA-skærmen (1920 x 1200) er 10,1 tommer og leverer et krystalklart billede, der takket være den nyeste IPS panelteknologi er let at læse – selv i stærkt sollys (800cd/m² lys).

Uanset vejrforhold gør IP55 Digitizer-pennen (findes som tilvalg) det muligt at tegne og skrive på skærmen med stor nøjagtighed.

God ydeevne og lang batteritid
Skærmen kan anvendes som tablet og er designet til at sikre gode resultater i hele dens levetid. CF-20 er en blæserfri enhed, der er drevet med Intel Core m5-6Y57 vPro processor-teknologi (4MB cache, 1.1GHz op til 2,8 GHz med Intel Turbo Boost-teknologi) og udrustet med Intel HD grafik 515, 8GB RAM, 256GB SSD, samt styresystemet Windows 10 Pro (med nedgraderingsmulighed til Windows 7).

Takket være hot swap-funktionen kan batteriet nemt byttes ud – også når Toughbook CF-20 er i brug. Batterikapaciteten kan fordobles ved at placere et batteri i tasteturet ud over dét, som driver tabletten.

CF-20 er udstyret med et 2 megapixel webkamera med stereomikrofoner og et 8 megapixel kamera på bagsiden. Enheden har en 4G LTE-funktion til trådløs opkobling til kontoret samt en låsefunktion, der sikrer enheden. Som tilvalg findes også den seneste U-Blox 8 GPS-navigeringsfunktion.

Robust og brugervenlig
CF-20 er indkapslet i et robust magnesiumdesign og er IP65 og MIL-STD 810G-certificeret, hvilket gør den ideel til udendørs brug. Samtidig er denne Toughbook-hybrid mere mobil end tidligere med en vægt på kun 1,76 kilo. Uden tasteturet vejer CF-20 kun 950 gram, hvilket er langt under branchestandarden for denne type enhed.

Som ekstraudstyr til CF-20 lanceres også flere tilvalg for at gøre enheden så brugervenlig som mulig. Dockingstationen leveres med en pass-through-antennefunktion, som gør det muligt at tilslutte en ekstern antenne på ydersiden af enheden. Dockingstationen har også fuld portreplikering, der giver maksimal funktionalitet, også når enheden er monteret i dockingen. Tabletten kan endda fjernes, mens tasteturet stadig sidder i dockingstationen.