Toughbook uundværlig i marken

Gennem skove og over bjerge. Hver dag hele året rundt skal inspektørerne i det norske selskab Statnett rundt og overvåge elledningerne i Norge – i al slags vejr. Arbejdet er blevet lettere, efter de har fået en Toughbook CF-19.

Inspektørerne i det norske selskab Statnett har skiftet det besværlige papirsystem ud med digital forvaltning, efter de har fået en Panasonic Toughbook CF-19. Den robuste computer kan modstå det ofte barske norske vejr, og har en lang batterilevetid og en pålidelig GPS, som er en nødvendighed, når du arbejder i marken.

Virksomheden Statnett er ansvarlig for det norske elsystem og drifter cirka 11.000 km. højspændingsledninger og 150 kraftværker over hele landet. Systemet bliver overvåget af tre regionale kontrolcentre og et nationalt samt inspektører over hele landet.

Meget få computere kan stå distancen ude i det terræn, hvor inspektørerne arbejder. Her tjekker de, om der er skader på ledninger eller masterog holder øje med,attræerneikke vokserfor tæt påledningerne.

– Tidligere måtte vi følge ledningerne til fods og notere i store ringbind. Hvert ark blev tilpasset hvert område, og vi tegnede træer og skader ind på papiret. Det var tungt og besværligt, når det regnede, sneede og var meget koldt, siger inspektør Morten Sivertsen.

I dag har hver inspektør en Toughbook med programmet ‘ARC Pad’. Det kræver ikke netopkobling, og viser et detaljeret kort over elnettet i hele landet. Det er koblet til GPS’en i den robuste Toughbook. I bilen kan inspektørerne placere computeren i en dock og forbinde den til internettet og serveren. I marken kan computeren nemt og smart foldes sammen til en tablet, der holdes stabilt og sikkert på plads af en rem til hånden.

– Alt vi behøver at have med på farten er vores Toughbook. Vi slipper for at bære rundt på de tunge ringbind, og vi skal ikke bekymre os om vejret. Det betyder ikke noget, om solen skinner fra en skyfri himmel, eller om regnen siler ned. Skærmen kan tåle det hele, og batteriet fungerer optimalt under alle vejrforhold, siger tilsynsførende Thomas Sandberg.

– Desuden arbejder vi ofte i et ujævnt terræn, så det er vigtigt, at vores computere både kan tåle fald og tryk, hvis den skal kunne følge os overalt – og det kan den, siger han.

Læs mere om Toughbook CF-19 og Statnett-casen her: http://business.panasonic.no/datalosninger/force-download/120315/statnett-norwegian.pdf