Tilbage i stor stil

Panasonics genkomst på storskærmsmarkedet markeres med et 98-tommers 4K-display.

Panasonic lancerer sit første professionelle storskærmsdisplay af 4K-typen med 98-tommers LED LCD. Produktet er leveringsklart i denne måned (november), mens en 84-tommers model udsendes i januar. Modeller blev vist på Monitor Expo i København i sidste uge. De nye displays giver mulighed for udvidet drift under krævende forhold og knivskarpe billeder i ultrahøj opløsning.

Produkter i LQ70-serien kan anvendes i døgndrift og er udstyret med et beskyttende glaspanel på forsiden af displayet og et aluminiumskabinet. Displayene er stød- og vibrationssikre, hvilket garanterer driftssikkerheden ved transportknudepunkter og i indkøbscentre, hvor de er udsat for stød. De kan også placeres stående, uden at skærmen giver en ujævn effekt. Disse egenskaber sammen med holdbarheden gør produkterne ideelle til udlejning, hvor de ofte transporteres og installeres påny. Ifølge Panasonics marketingchef, Enrique Robledo, leverer LQ70-serien ekstremt detaljerede, virkelighedsnære billeder, som med fordel kan bruges i detail- og transportbranchen, i kontrolrum og til designarbejde. Displayenes opløsning, holdbarhed og lette montering gør dem perfekte til virksomheder, der vil gøre et visuelt indtryk.

Displayene kan forbedre kilder, der ikke er 4K, så de opnår en højere billedkvalitet. Levende billeder, som førhen var vanskelige at gengive, vises også i jævn og klar kvalitet med en optimal visningsafstand på 1,5 gange skærmhøjden (halvt så meget som den optimale afstand for skærme med fuld HD).

De nye display har samme skruehuller og monteringsplaceringer som ældre storskærmsdisplay fra Panasonic. Det er derfor let at udskifte de ældre displays med nye og opnå en ultrahøj opløsning samt 4K-teknologi.