Panasonic spreder lys over ISE 2016

En 27.000 lumen laserprojektor, en videovæg med kun 1,8 mm kant og branchens mest kompakte 10.000 lumen laser 1-Chip DLP-projektor er blandt de innovationer, som Panasonic fremviser på ISE 2016 i Amsterdam.

På Panasonic standen fremvistes ’Robotic Experience” eller RobEx i samarbejde med eventbureauet XPION. Robotter i industrikvalitet med 98 tommers display i 4K-opløsning blev brugt for at skabe en uforglemmelig tilskueroplevelse.

Panasonic lancerede virksomhedens mest lysstærke 3-Chip DLP-projektorserie PT-RZ31K, som anvender SOLID SHINE laserteknologi. Projektorerne leverer WUXGA, SXGA+ og en lysstyrke på hele 28.000 lumen.

Projektorerne er beregnet til udlejning og events og tilbyder konstant og vedligeholdelsesfri drift. De kompakte projektorer er kompatible med eksisterende 3-Chip DLP Panasonic-objektiver, hvilket giver brugeren mulighed for at skifte objektiver mellem sine projektorer.

Panasonic kunne også fremvise branchens letteste og mest kompakte 10.000 lumen 1-Chip DLP laserfosfor-projektor. PT-RZ970-serien består af tre modeller, som har en lysstyrke på 10.000 lumen. Projektorerne bygger på funktioner og teknologi fra den prisvindende PT-RZ670-serie, men skyder med omtrent halvanden gange så høj lysstyrke.

ISE 2016 blev også brugt til at lancere tre nye projektorer i 5.000 lumen-klassen, PT-RZ570, PT-FZ570 og den lille, lette PT-EZ590 til brug i møde- og klasselokaler.

Morgendagens skærme
Panasonic fremviste også et voksende sortiment til skiltning. EF1-serien tilføjer 84, 75 og 32-tommer displays til de eksisterende modeller og fokuserer på høj billedkvalitet, pålidelighed og indbyggede funktionaliteter i elegant ramme.

En anden nyhed er BF1-serien, et interaktivt whiteboard med intuitivt interface uden behov for en tilsluttet PC. BF1-serien er udstyret med Colour Universal Design, en anti glare-skærm og en række tilslutningsmuligheder. Whiteboardet kommer på gaden i juli 2016.

Det tredje display er et 55 tommer-display til en videovæg, som kommer bliver frigivet i september 2016. Med en kant-til-kant-afstand på blot 1,8 mm får den et sømløst udtryk til digital skiltning.
Desuden viste Panasonic sin Light ID-teknologi, som gør det muligt at dele materiale via en app. Med denne teknologi er det muligt, at dele information, underholdning, guider og annoncering gennem Light Id, som gør brug af topmoderne LED display-teknologi.

”Vi er blevet større og bedre på ISE 2016 og har vores største stand nogensinde, og vi fremviser endnu flere visuelle løsninger end nogensinde før. Vores sortiment af projektorer og displays er nu ekstremt stærkt. Jeg kan med sikkerhed i stemmen sige, at Panasonic tilbyder komplette løsninger, som kan løse udfordringer på alle niveauer,” siger Jan Markus Jahn, Director of Panasonic Visual System Solutions.

Besøg Panasonics stand i Hall 1 H20 på ISE 2016, Amsterdam den 9. – 12. februar for at få en demonstration af alle de nye produkter. Læs mere om Panasonics Visual Systems løsninger her