Panasonic præsenterer: verdens letteste 4k laserprojektor

4K er ikke nok for Panasonic og deres linje af laserprojektorer. Nu sender de den letteste og mest kompakte 3-chip DLP-laserprojektor på markedet, som præsterer mere end 4K.

Laserprojektoren PT-RQ13K blev præsenteret som nyhed på ISE 2015. Projektoren har et bomstærkt Quad Pixel Drive, som producerer billeder i filmkvalitet med fantastiske 10.000 lumen.

Projektorens optik sender både horisontalt og vertikalt med en framerate på 240 Hz, og teknologien tillader fire forskellige pixels på en pixels plads, og på den måde kan PT-RQ13K levere en firedobbelt pixeltæthed.

Den nye generation af processorer analyserer detaljegraden og behovet for ekstra pixels og optimerer billedet, så outputtet altid er flydende og detaljerede billeder i høj kontrast.

Projektoren kan placeres hvor som helst i 360 graders position, har 20.000 timers levetid på lyskilden og kan køre døgnet rundt med sin effektive laserkilde og lydløse vandkøling.

PT-RQ13K er på markedet fra november 2015.

Læs mere om Panasonics Visual Systems løsninger her business.panasonic.dk/visual-system/

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *