Panasonic leverer nu mikrokamera med 4K

Panasonic har sendt sit splinternye 4K ultra-HD mikrokamera på markedet, som blev introduceret på Compamed-messen i Düsseldorf.

Det nye mikrokamera har navnet GP-UH532 og leverer billeder i 3840×2160 i 50p og 60p. Det kan levere bløde, detaljerede og farvekorrekte optagelser med op til 1600 TV-linjer, som bliver sendt ud via enten HDMI- eller SDI-udgangen.

”Vores mikrokamera tilbyder samtidig udgang af 4K og 2K i to kanaler, og det giver kunden mulighed for at anvende en eksisterende 2K-struktur uden at skulle nedskalere billedet fra 4K. Det er muligt at opsætte sideløbende systemer, og kombinere dem med 4K mikrokameraet for at skabe skræddersyede løsninger,” siger Patrick Linder, Europæisk produktchef for Industrial Medical Vision.

Kameraet har markedets mindste 1/3-tomme kamerahoved, og takket være dette, opfylder GP-UH532-kameraet Medical Electrical Standards IEC60601 (Medical Standard IEC60601-1 / IEC60601-1-2), som betyder, at det kan bruges i instrumenter fra medicinalindustrien.

Læs mere om Panasonics Visual Systems på vores website.