Panasonic bliver den nye dreng i klassen af projektorer til undervisning

På næste måneds ISE 2016 melder Panasonic sin nye 1-chip DLP SOLID SHINE laserprojektor ind i klassen af undervisningsredskaber

PT-RZ570 anvender det seneste Digital Light Processing (DLP)-modul med WUXGA-opløsning og en ny generation af solid state laserdioder.

”PT-RZ570 er en kompakt projektor, der er konstrueret for at få det ideelle forhold mellem pris og præstation. Den leverer 5.200 lumen, brillant billedkvalitet, hele 20.000 timers vedligeholdelsesfri drift og praktiske funktioner, som gør den perfekt til undervisning i lokaler med op til 50 personer,” siger Panasonics projektormarketingschef Hartmut Kulessa.

En nøje udvalgt kombination af teknologier og et effektivt kølesystem tillader projektoren at være så lydsvag som 29 dB i Silent Mode. PT-RZ570 har indbygget DIGITAL LINK, der giver mulighed for at overføre både video- og kontrolsignaler på samme kabel (med længder på op til 150 meter), en kontrast på 20.000:1 og så kan den installeres valgfrit i 360 grader.

PT-RZ570 kommer på markedet i marts, og på ISE 2016 vil den blive vist sammen med to andre 5.200-lumen projektorserier. PT-EZ590 er en serie af LCD-projektorer med udskiftelige linser, som er målrettet uddannelse og virksomhedsinstallationer, der kræver fleksible projektorplaceringer. Den anden serie, PT-FZ570, er en LCD-projektorer med faste linser og stort zoom- og shiftområde, hvilket gør dem ideelle til at udskifte eksisterende udløbede løsninger med ny og mere driftssikker teknologi.

Besøg Panasonics stand i hal 1 H20 på ISE 2016 i Amsterdam RAI fra den 9.-12. februar, og se alle tre projektorer demonstreret.

Læs mere om Panasonics Visual Systems løsninger her.