Europas førende projektor bliver nu endnu bedre

Panasonic præsenterer i dag en større opgradering af virksomhedens populære flagskibs-projektor med en ny K2 Evo-serie.

Europas førende projektor med 20K lumen, som fik sin debut ved åbningsceremonien af de Olympiske Lege 2012 i London, får nu en mærkbar opgradering.

Panasonic præsenterer i dag virksomhedens nye projektorserie 3-chip DLP™ DZ21K2 Evo. Opgraderingen omfatter Digital Link™ med en enkelt LAN-forbindelse, to 3G-SDI indgange og et nyt billedforbedringssystem. Dertil kommer et nyt modulationssystem, som giver lavere strømforbrug og længere brændetid. Projektorerne er også udstyret med et innovativt væskekølesystem, der reducerer støjniveauet med 50 procent.

“Med vores nye, stærke Fast Motion-processor (120-Hz) er billedskarpheden i optiksystemet blevet endnu bedre, hvilket giver de mest fantastiske billeder med bedre opløsning og kontrast fra den yderst kompakte enhed,” siger Hartmut Kulessa, marketingchef hos Panasonic Visual System Solutions.

DZ21K2 Evo-serien består af PT-DZ21K2 (20.000 lm, WUXGA), PT DS20K2 (20.000 lm, SXGA +), PT DW17K2 (17.000 lm, WXGA) og PT-DZ16K2 (16.000 lm, Full HD).