Historisk kirke trylles om til biograf

Inde bag den store kirkedør til Emmauskirken på Frederiksberg gemmer sig et lyst kirkerum med en smuk og kunstnerisk udsmykning. Men hvad de færreste ved er, at den mere end 140 år gamle kirke kan trylles om til en biograf på få minutter.

For nyligt gennemgik den smukke Emmauskirke på Frederiksberg fra 1876 en gennemgribende renovering. Arkitekt Hans Jørgen Lykkeboe, kunster Lisbeth Nielsen og AV-HUSET A/S stod i spidsen for renoveringen, og den bærende idé bag var at skabe en lys, fleksibel og rummelig ramme for gudstjenester, foredrag, filmklub og koncerter. Kirkens historiske autenticitet skulle for så vidt muligt bevares, men moderne teknologi skulle danne ramme for kirkelige og kulturelle begivenheder.

Usynlig biograf bevarer kirkens autenticitet

Under renoveringen stillede menighedsrådet spørgsmålet: ”Kan I skabe en biograf inde i vores kirke, som er usynlig, når den ikke er i brug?”. Udfordringen blev taget op, og i stræben efter det mest autentiske udtryk fik den historiske kirke en løsning, hvor teknikken i kirkerummet var usynlig, når udstyret ikke var i brug.

Et lærred med et drop på 7 meter blev specialfremstillet og placeret under et mindre udhæng oppe i kirken, og da skibet i kirken er mere end 30 meter langt, var den oplagte løsning en professionel projektor fra Panasonic, fordi den med en høj lysstyrke og en speciel optik kan skabe et 3 meter bredt billede fra den modsatte ende af kirken. Projektoren er på trods af dens styrke så lille, at den kan gemmes, så kun objektivet er synligt, når kirken ikke skal fungere som en biograf.

Meget mere end en kirke

I dag fremstår den gamle Emmauskirke som et moderne, nutidigt og inspirerende sted, med mulighed for fællesskab og et væld af nye aktiviteter. Eksempelvis danner kirken ramme om den nystiftede filmklub DiaKino, som løbende viser film med efterfølgende samtalecafé i Emmauskirken. Derudover betyder den nye teknik, at gudstjenester og andre arrangementer kan transmitteres til fx hospicepatienter, som fysisk ikke kan være til stede, men som gennem højteknologi alligevel bliver en del af fællesskabet.

Teknikken bag løsningen

Emmauskirkens nye biografopsætning består af en Panasonic PT-DW750W-projektor med 7000 lumen sammensat med Panasonics 1 Chip Zoom-objektiv ET-DLE450.

Hvis du vil vide mere, så besøg Panasonic Visual System Solutions på: http://business.panasonic.co.uk/visual-system/