Ultra High Brightness 4K-projektor fra Panasonic

Panasonic har præsenteret en ny 3-Chip DLP TM-laser med en lysstyrke på 27.000 lumens og en opløsning, der overgår 4K.

PT-RQ32K-projektoren er designet til events, store scener og udlejningsindustrien med en 27.000 lumens lysstyrke og en opløsning på 5120 x 3200.

240 Hz-projektoren indeholder Panasonics unikke pixel-skiftende Quad Pixel Drive-teknologi, og den giver mulighed for fleksibel projektion ved at understøtte eksisterende valgfrie objektiver og avancerede billedjusteringsfunktioner.

En laserlyskilde og et varmeresistent fosforhjul sikrer, at billedkvalitet, farve og lysstyrke forbliver stabile, hvilket især har betydning, når man arbejder med flere projektorer.

“Panasonic har været særligt stærke på high brightness-projektorer de seneste år. RQ32K er en god tilføjelse til sortimentet, som komplimenterer vores to high brightness-projektorer med 31.000 lumens (centrum) i WUXGA (PT-RZ31K) og SXGA+ (PT-RS30K),” siger europæisk marketingchef for projektorer i Panasonic, Hartmut Kulessa. PT-RZ31K blev for nyligt anvendt ved kåringen af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 og syd for grænsen ved indvielsen af Elbphilharmonies koncertsal i Hamborg.

RQ32K kom på markedet i januar 2017.

For mere information om Panasonic Visual System Solutions, besøg: http://business.panasonic.dk/visual-system/

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *