Panasonic og AVID klar med komplet workflow-support

Panasonic og Avid® løfter sløret for branchens første komplette workflow-support for videoformatet AVC Ultra-LongG. Det gør det muligt for producenter og broadcastere at få alle fordelene ved Panasonics effektive kompressionssystem og samtidig bibeholde de strømlinede arbejdsgange, som de er vant til.

Mange tv-stationer og broadcastere filmer i AVC Ultra-LongG, fordi det giver optagelser af høj kvalitet til den halve bitrate og lagringsplads, hvilket betyder, at man kan overføre filer på den halve tid og samtidig opnå dobbelt så mange streams.

Arbejdsflowet omfatter fuld integration med løsninger på tværs af Avid MediaCentral™-platformen. I juli måned udkom den seneste version af Panasonics P2 Plugin 4.7, som har en langt bedre ydeevne, når den kombineres med Media Composer® 8.6. Desuden giver den både native media og metadata adgang til henholdsvis P2, DVCPRO HD og AVC-Intra.

Den seneste version af Interplay®3.6 kan også omkode mellem AVC-LongG og en række andre formater. Derudover understøtter Avids AirSpeed® 5500-videoserver nu også Panasonics LSI Codec, hvilket sikrer fuld kompatibilitet og mindsker risikoen for kvalitetsforringelse.

Avid har den særlige funktion, at den kan opsplitte AVC Ultra-LongG-streams, og det er altså første gang, det ses i branchen. Helt konkret betyder det, at det er muligt at foretage ændringer på eksisterende sekvenser, uden at det kræver fuld omkodning for afspilning eller konsolidering.

For mere information om Panasonics Broadcast & ProAV-produkter, besøg: http://business.panasonic.dk/broadcast-and-proav