Panasonic lancerer avanceret ansigtskendelses-teknologi til iPro Extreme-serien

Panasonic Business lancerer sin nyeste avancerede ansigtsgenkendelses-teknologi på IFSEC 2018.

Den opgraderede ansigtsgenkendelses-platform Face Server har en integreret ’deep learning’-løsning, der er rangeret som branchens mest nøjagtige i uafhængige test af NIST. Face Server-teknologien kan identificere ansigter, der er vanskelige at genkende ved hjælp af konventionelle ansigtsgenkendelses-teknologier. Det gælder eksempelvis genkendelsen af ansigter i en vinkel på op til 45 grader til venstre eller højre eller 30 grader op eller ned samt ansigter, der er delvis skjult af fx solbriller eller ansigtsmasker.

Når teknologien kombineres med Panasonics iPro Extreme kamera-serie, bruger Face Server-teknologien den indbyggede ‘iA (intelligente Auto) funktion’ og ‘best shot funktion’. Det betyder, at kameraet justerer sine indstillinger automatisk for at kunne lave bedst mulige optagelser og billeder. iA-funktionen gør det muligt at udføre billedanalyse på kameraet i stedet for på serveren. Som følge heraf sendes kun de bedste billeder til serveren, hvilket reducerer server- og netværksbelastningen og den samlede systempris.

Serverløsningen er udviklet i samarbejde med National University of Singapore, og den giver en realtidsbehandlingskapacitet på op til 20 kameraer per server og kan udføre hurtig-søgninger på op til 30.000 registrerede referenceflader.

“Face Server ændrer hele situationen med hensyn til detektionsnøjagtighed. Ud over at opnå over 90 procents nøjagtighed for ansigtsgenkendelse, der er delvist dækket af solbriller eller ansigtsmasker, så genkender teknologien også ansigter fra fotografier, der er op til 10 år gamle,” siger Gerard Figols, Category Manager hos Panasonic Security.

Platformen er allerede i brug på Tokyo’s Haneda lufthavn, hvor den har erstattet fingerprintgenkendelse ved paskontrollen efter tre års verifikationstest.

For mere information om Panasonic Security Solutions, se venligst: https://business.panasonic.dk/security-solutions/

For mere information om løsningen i Tokyo Haneda lufthavn: https://news.panasonic.com/global/press/data/2017/12/en171215-2/en171215-2.html

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *