Nye projektorer fra Panasonic garanterer minimalt vedligehold

Panasonic udvider sortimentet af Short Throw- og transportable projektorer til uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Lampeprojektorerne brillere med 20.000 timer drift, der betyder et minimum af vedligeholdelse.

Kort projektafstand og stort billede

PT-TW371R-serien består af fire nye Short Throw-modeller, som alle kan kaste et billede på hele 80 tommer fra bare 75 cm (PT-TX430/TX340) og 80 cm (PT-TW371R/TW370). Det nye sortiment findes i WXGA og XGA med en lysstyrke fra 3200 til 3800 lumen. De kan reducere skygger fra oplægsholdere, hvilket gør dem ideelle til mindre mødelokaler. Topmodellen PT-TW371R har desuden interaktive muligheder med digitalpen og whiteboard-funktion.

Bærbar og høj kvalitet

Panasonic lancerer også et nyt sortiment med seks nye bærbare modeller, alle med 1,2x zoomobjektiv. PT-LB425-serien har lysstyrker på 3100 op til 4100 lumen og findes i modellerne WXGA og XGA.

Både de nye Short Throw- og bærbare modeller har en væsentligt forbedret cyklus for lampeudskiftning med op til 20.000 timers drift. Det garanterer høj pålidelighed og lave omkostninger. Filterets levetid er også forlænget med op til 10.000 timer, hvilket indebærer, at vedligeholdelse reduceres til en gang hvert 5-7 år afhængig af driftstiden. Begge sortimenter operer med et lydniveau på bare 30 dB, så møder og lektioner er fri for lydgener og forstyrrelser.

Alle de nye modeller har høj kontrast på 16000:1 samt en dagslysfunktion, der sikrer optimal lysstyrke selv i lyse rum. De er velegnede til både horisontal og vertikal fremvisning med hjørnekorrektion (corner keystone) samt korrektion for buede skærme, der gør det nemt at tilpasse projektorerne til forskellige lokaler.

Med en memory viewer og USB-displayfunktion samt forskellige adgange (HDMI, Computer In x2, Monitor Out x2) har samtlige projektorer mange tilslutningsmuligheder, hvilket gør det lettere for medarbejdere og elever at medbringe egen enhed og dele information.

PT-TW371R og PT-LB425-serierne er tilgængelige fra december 2018.