Imponerende billeder fra Panasonics nye cinema-kamera

Det første materiale fra det nye håndbårne 5,7K Super 35mm cinema-kamera AU-EVA1 blev offentliggjort på IBC i Amsterdam.

Billedmaterialet, der blev vist frem på IBC 2017, er filmet og instrueret af den italienske filmskaber Filippo Chiesa på Island. Med den nyudviklede Super-35-sensor med 5.7K opløsning og dobbelt ISO-følsomhed på 800 og 2500 kunne fotografen filme i næsten alle lysmiljøer.

EVA1, der er rettet mod uafhængige filmskabere, leverer en 14-trins dynamisk rækkevidde, der given en fin gradvis eksponering fra lyst til mørkt – en kapacitet til at fange nøjagtige farver og rige hudtoner. Kameraet har et indbygget EF-beslag, der giver filmskabere adgang til den omfattende EF-optikserie. EVA1 understøtter også HDR-produktion. De 14 stop på V-Log-kurven lever i den grad op til HDR-kravene, og V-Gamut-kurven overgår det brede farvespektrum for REC.2020. “Kameraet leverede ud over mine forventninger. Kameraets farvepalette og rige billeder gav mig så meget at arbejde med,” siger Filippo Chiesa, direktør og filmfotograf.

“Vi er meget tilfredse med de billeder, Filippo har taget. Island gav os en storslået naturopsætning, men Filippo og kameraet har gjort naturen endnu mere imponerende på film. Fleksibiliteten i EVA1 blev virkelig testet, og med kameraets kompakte design kunne vi montere det på mange måder, herunder på en drone,” siger Nela Pertl, Marketing Manager EMEA for Panasonic.

Panasonic har lanceret en YouTube-kanal dedikeret til billeder fra sit udvalg af digitale cinema-kameraer, herunder VariCam-serien og EVA1. Den nye EVA-demofilm vises på den nye kanal her: https://www.youtube.com/channel/UCiTi9owcTE9QbEnt5w2vkDA/featured