HDR-klar nyhedskamera

På IBC 2018 i Amsterdam lancerede Panasonic et nyt ENG-kamera med endnu bedre tilslutningsmuligheder, funktionalitet og billedkvalitet.

AJ-PX5100 er en B4 skuldermonteret P2HD kamera-recorder, som opgraderer Panasonics succesfulde PX5000-serie. Med mange indspilningsmuligheder og exceptionel billedkvalitet er PX5100 skræddersyet til nyhedsstationer, dokumentarer, virksomhedsproduktioner, sportsudsendelser og udlejningsmarkedet.

 

Det nye kamera har samme full HD 2/3-type 3 MOS-sensor i et let hus på 3,4 kg. Samtidig er PX5100 det første Panasonic ENG-kamera med HDR(HLG)-indhold og 1080/50p-indspilning.

 

Derudover har Panasonic forbedret tilslutningsmulighederne på det nye kamera med RTMP-lavlatenstidskommunikation som standard. Det betyder, at kameraet sikrer gnidningsfrie streams og kan overføre information mellem kameraet og nyhedsrummet hurtigere end tidligere og dermed speede arbejdsflowet op.

 

AJ-PX5100 har både kabelforbindelse og trådløs forbindelse med Wi-Fi, USB og Gigabit Ethernet samt forbindelse til både LiveU- og TVU-netværkene. Desuden understøtter det også P2 Cast, som er Panasonics cloudbaserede nyhedsredigeringssystem.

 

Kameraet har en Quad HD LCD-skærm for øget synlighed og med fire gange så mange pixels som en standardskærm.

 

“Panasonic har en såkaldt kaizen-ingeniørkultur, som er japansk og betyder, at vi kontinuerligt forbedrer funktionerne. Med AJ-PX5100 har vi taget et i forvejen succesfuldt produkt og gjort det endnu bedre. Bedre funktionalitet, bedre billeder og bedre arbejdsproces,” siger Stefan Hofmann, Sales Engineering Manager, Professional Video Systems Business i Panasonic.

 

For mere information om Panasonic på IBC, besøg venligst: https://business.panasonic.co.uk/professional-camera/panasonic-ibc-2018