Varmepumpe vinder designpris

Varmepumpe-serien Etherea fra Panasonic får tildelt den anerkendte iF Design Award. Prisen bliver givet på grund af det strømlinede design, som samtidig er funktionelt og miljøvenligt. Det er anden gang Etherea-serien får tildelt prisen.

 

iF Design Awards er en af verdens mest prestigefyldte designkonkurrencer. Siden 1953 har dommerne dømt ud fra kriterier som miljøpåvirkning, udseende og funktionalitet, og prisen tildeles kun produkter, der virkelig demonstrerer innovativt design.

Det er derfor også nærliggende, at Panasonics Etherea-serie får tildelt prisen for anden gang. Første gang var i 2013, og i år er det modellerne: NZ9SKE, NZ12SKE og QZ9SKE, der er blevet kåret.

Pansonic har med Etherea-serien formået at gøre indendørsenheden ultra tynd uden at gå på kompromis med energimærkningen A++. Etherea-seriens enheder er designet, så de passer ind i alle typer hjem og erhverv. Det slanke design er diskret og i dag mere kompakt end tidligere.

En miljøvenlig opdatering

Panasonic har for nylig opdateret Etherea-serien, så den anvender det miljøvenlige kølemiddel R32. Sammenlignet med andre kølemidler har R32 en markant lavere indvirkning på den globale opvarmning. Faktisk er R32’s GWP (Global Warming Potential) kun omkring en femtedel i forhold til kølemidlet R410A, som tidligere er blevet brugt. Det skyldes blandt andet, at man ikke behøver at bruge ligeså meget, og at R32 er let at genanvende.

Varmepumpen tænker selv

Varmepumperne er også udstyret med Smart Econavi-teknologi. Det betyder, at energiforbruget kan reduceres med op til 38 procent sammenlignet med traditionelle systemer, da temperaturen automatisk justeres efter forholdene i det rum, hvor Varmepumpe er placeret.

Etherea-serien findes i seks forskellige kapaciteter fra 6 kW op til 7,2 kW. Enhederne har energimærkning A++.