Panasonic vil udbrede brugen af naturlige kølemidler

Den 25.-27. september samles beslutningstagere inden for varme- og køleindustrien til årets ATMOsphere-konference i Berlin. Hovedtemaet er fremtiden for naturlige kølemidler, og her vil Panasonic præsentere en banebrydende CO2-køleløsning.

Hvert år samler ATMOSphere førende detailhandlere, kommercielle brands, leverandører, beslutningstagere, foreninger og andre interessenter for at diskutere og udforske trends og tendenser indenfor HVAC&R-industrien.

Hovedtemaet på konferencen er fremtiden for naturlige kølemidler. Panasonic, der er sølvsponsor, vil benytte lejligheden til at  præsentere en innovativ CO2-køleløsning, som skal være med til at udfase brugen af drivhusgasser.

CO2 som kølemiddel
Panasonics CO2-kølesystem bruger CO2 som kølemiddel frem for drivhusgasser. Systemet kan reducere CO2-udslippet med op til 60 procent per år og er samtidig mere energieffektivt end andre løsninger, der bruger det konventionelle kølemiddel R404A. CO2-kølesystemet kan blandt andet opnå en energisparing på op til 25 procent ved frysning og 16 procent ved nedkøling.

CO2-kølesystemet, som netop nu lanceres i Norden, er blevet testet grundigt i Danmark siden februar 2016. Panasonic planlægger nu at inddrage systemet i alle CVS-løsninger i hele Europa i 2017.

Læs mere om Panasonics CO2-løsning her og find information om konferencen her.