Nyt partnerskab: Panasonic og Schneider Electric præsenterer ny og innovativ løsning til energistyring

Samarbejdet mellem Schneider Electrics SmartStruxures™ kontrolløsninger og Panasonics VR-tilslutningsmuligheder giver brugerne innovativ og problemfri energistyring. Et partnerskab, der bygger på virksomhedernes ekspertise inden for HVAC-udstyr, byggeledelse og kontrol.

I tirsdags annoncerede Panasonic og Schneider Electric at de i fællesskab har udviklet en ny administratorløsning til integrerede energisystemer, der giver et helt niveau af kontrol og energieffektivitet til nutidens erhvervsbygninger.

Sammen har virksomhederne udviklet en ny trådløs brugergrænseflade, der skaber direkte kommunikation mellem Schneider Electrics CTS-anlæg og styresystem og Panasonics VFR-baserede varme- og kølesystemer via ZigBee® trådløse kommunikationsstandard. Integrationen giver bygningsejere mulighed for at se alle centrale systemer, herunder varme- og kølesystemer, belysninger, sikkerhed og energi, hvor som helst og når som helst. Interfacet er enkelt at betjene og giver bedre indsigt og mulighed for at reducere energiforbrug og opnå besparelser i virksomhederne.

“Vi har investeret massivt i vores forskellige klimaanlæg og supportservice for fuldt ud at kunne løse vores kunders behov, og vi er glade for nu at kunne levere yderligere fordele i dette energistyringssystem sammen med Schneider Electric. For ved at kombinere fordelene ved bygningsmanagement med avanceret VRF-teknologi kan vi hjælpe vores kunder yderligere i at reducere driftsomkostninger og opnå højere bæredygtighed,” siger direktør og formand Toshiyuki Takagi, Panasonic Air-Conditioner.

“Når vi opretter forbindelse mellem store energisystemer som varme- og køleanlæg og CTS-systemet giver det ejerne en enklere og mere effektiv løsning til at overvåge og kontrollere bygninger og derigennem reducere deres energiomkostninger. Vores samarbejde med Panasonic gør os i stand til at levere komplette managementværktøjer fra enhedsniveau til cloud-løsninger – uanset bygningens type, alder eller størrelse. En sådan stærk digitale rygrad er en nøglekomponent i fremtidens byggeri,” siger direktør Laurent Bataille, Schneider Electric EcoBuilding Division.

Løsningen kan installeres trådløst og bevarer den eksisterende infrastruktur, og det gør den ideel til eftermontering i ældre bygninger, og ved hjælp af plug-and-play teknologi bliver systemkonfigurationer med omfattende VRF-systemer enklere. Systemet er med andre ord let at installere, og det sparer tid og omkostninger for installatøren.

VRF-baserede varmesystemer bliver stadig mere og mere populære i erhvervsmæssige byggerier, da de kan fungere ved forskellig hastighed i stedet for traditionel on/off teknologi. Panasonics VRF-system (ECOi/FSV) er designet til at øge energieffektiviteten ved forskellige muligheder, der præcist kan matche det miljø, det skal bruges i. Systemet er yderst pålideligt, med en stærk køle- og opvarmningsgrad, selv når omgivelsestemperaturerne spænder fra -25°C op til 52°C.

Ved at integrere den rigtige hardware, software, teknik og service kan Schneider Electrics SmartStruxure™ CTS-løsning maksimere anlæggenes effektivitet og reducere driftsomkostninger på tværs af hele anlæggets livstid. Systemet giver en effektiv indsigt i realtid, så administrator lettere kan træffe beslutning om at optimere energistyringen. Derudover kan Schneider Electrics SE8000-serie af rumkontrol, der er en del af SmartStruxure, kombinere en termostat/temperaturføler med en rom-controller i en enkelt enhed for at optimere energiforbruget af køle- og varmesystemet. Igen er det en optimering, der kan hjælpe med at reducere driftsomkostningerne.

Panasonic og Schneider Electrics nye løsning er i øjeblikket tilgængelig i hele verden – på nær Japan.