Lille og kompakt med stor gennemslagskraft

Til november byder vi velkommen til Panasonics nye VRF-system, som bliver den mest effektive og kompakte Mini ECOi-serie nogensinde. Med sin kompakte form egner den nye serie sig perfekt til boligbyggerier og mindre erhvervsejendomme.

Velkommen til Mini ECOi-serien, der inkluderer 4HP-, 5HP- og 6HP-enheder. Den nye serie har høj ydeevne og et yderst kompakt design. Med en udendørsenhed, der måler under en meter i højden, er serien en ideel løsning til ejendomme med begrænset plads på udendørsarealerne, fx lejlighedskomplekser med små altaner.

Stor gennemslagskraft
Udover den kompakte størrelse bliver Mini ECOi-serien den mest energieffektive mini VRF-løsning på markedet. Takket været innovativ teknologi er seriens EER- og COP-værdier blandt branchens bedste. En 4HP-enhed kan opnå en maksimal EER-værdi på 4,50 og en COP-værdi på maksimalt 5,19.

Også ydeevnen har fået et nøk opad sammenlignet med tidligere modeller. Det skyldes en større ventilatormotor og det nye design, som forbedrer luftgennemstrømningen og sænker elforbruget. Den nye ventilationsteknologi leverer et statisk højt og eksternt tryk på 35Pa, hvilket betyder, at varmen fjernes ekstremt hurtigt.

Fleksibel installation
For at gøre installationen nem har Panasonic sikret, at den nye Mini ECOi-serie er fleksibel, når den skal monteres steder, hvor pladsen er trang.

Minimumsdistancen mellem ude- og indendørsenhederne er blevet større, hvilket giver mere frihed i forhold til installationen. Desuden er det muligt at forbinde op til 12 indendørsenheder til en enkelt udendørsenhed.

Den nye serie fås med op til 50 meter rørlængde mellem enhederne uden behov for ekstra påfyldning af kølemiddel. Det er nok til at dække behovet for de fleste boligbyggerier og mindre erhvervsejendomme, hvor næsten 75 procent af installationerne er under 50 meter.

Samtidig er det muligt at aktivere en ’silent-mode’-funktion, som ikke går på kompromis med kapaciteten. Det betyder større fleksibilitet, når man installerer enhederne i områder med tæt bebyggelse.

For mere information: https://www.aircon.panasonic.eu/DK_da/ranges/vrf/ecoi-vrf-systems/

Kolde facts:

  • Højde på udendørsenhed: Under en meter.
  • Rørlængde: 50 meter.
  • Mulighed for at tilslutte 12 indendørsenheder til en udendørsenhed.
  • Bluefin-behandling sikrer, at enheden fungerer med samme varmevekslingseffektivitet og ydeevne – også under ekstreme forhold.
  • Twin Rotary-kompressor.