Fem grunde til at give sommerhuset en luft-til-luft varmepumpe

Varmer du dit sommerhus op med elradiatorer eller en 15 år gammel varmepumpe? Er du træt af skyhøje regninger og et indeklimaet, der aldrig er helt tilfredsstillende? Så er det måske på tide at skifte til en moderne varmepumpe. Læs med her, hvor vi forklarer hvorfor.

Er du en af dem, der i løbet af de kolde vintermåneder går og bekymrer dig om, at sommerhusets vandrør vil fryse til og give vandskader? Eller bliver du hvert år mindet om, at det tager flere dage, før kulden og fugtigheden er ude af huset, når sommerhuset skal klargøres igen efter vinteren?

En luft-til-luft varmepumpe er et effektivt opvarmningssystem, der passer rigtig godt til mindre sommerhuse – uanset om sommerhuset kun bruges om sommeren eller hele året. En luft-til-luft varmepumpe henter energi fra luften udenfor og konverterer den til varme, som spredes inde i huset gennem indendørsenheden. Desuden kan den også anvendes til at rense eller afkøle luften inde i huset.

Vi har samlet fem gode eksempler på, hvad du som sommerhusejer kan vinde ved at opgradere en forældet varmekilde til en moderne luft-til-luft varmepumpe:

  1. Energieffektivitet – spar penge og få grøn samvittighed

En luft-til-luft varmepumpe er en glimrende varmekilde til mindre huse, såsom fritids- og sommerhuse. Det er en langt mere energieffektiv og billig opvarmningsløsning end elektriske varmekilder. En luft-til-luft varmepumpe er desuden en grøn energikilde, der gør dig mindre afhængig af stigende elpriser. Det betyder, at du kan reducere din elregning, samtidig med at du begrænser din miljøpåvirkning.

  1. Praktisk – let at installere og vedligeholde

Luft-til-luft varmepumper er ikke bare mere energieffektive og mere kraftfulde end tidligere, de er også meget lettere at installere og nemmere for dig som sommerhusejer at styre og kontrollere. I dag er der for eksempel mulighed for at styre og kontrollere din varmepumpe via en fjernbetjening. På den måde kan du sætte varmen til i huset et par timer før, du ankommer, så huset har den rette temperatur, når du træder ind ad døren.

  1. Forbedret luftkvalitet – øget komfort og sundere luft

Ud over at genere varme kan en luft-til-luft varmepumpe også skabe et mere behageligt og sundt indeklima. Den reducerer antallet af partikler i luften, såsom støv og pollen. Det er især godt for de i familien, der døjer med pollenallergi eller astma. Den høje komfort er også en fordel i de varme sommernætter, hvor selv vi varmetrængende danskere har brug for et lidt køligere soveværelse.

  1. Moderne – kan øge husets værdi

Når man skal sælge sit hus, er det altid en fordel at have en moderne varmekilde. En energirenovering af dit sommerhus kan således også resultere i, at værdien af dit sommerhus stiger.

  1. Slut med bekymringer – ingen frosne rør

Du kan installere varmepumpen til at holde en gennemsnitlig vedligeholdelsestemperatur i vintermånederne, hvor du ikke selv er i huset. På den måde undgår du, at huset og vandrørene bliver gennemkolde og fryser til.

Men hvilken varmepumpe passer så bedst til dit hus? Her er det selvfølgelig bedst at spørge din lokale installatør om hjælp. Han kommer gerne ud i dit sommerhus og vurderer præcis hvilken løsning, der passer bedst. Men hvis du allerede nu ønsker nogle tip eller en indikation af, hvilken type der er bedst til jeres hus, kan du starte med at læse med her:

Guide til Panasonics varmepumpemodeller: https://www.aircon.panasonic.eu/DK_da/happening/hvilken-varmepumpe-skal-jeg-vaelge/

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *