Eksperter enige: R32 kølemiddel er et miljøvenligt valg

Skal I skifte det gamle oliefyr ud eller have en ny varmekilde i sommerhuset? Så er det ikke uvæsentligt, hvilket kølemiddel, der er i varmepumpen. To eksperter giver her deres svar på fordelene ved R32.

Vælg miljøvenligt kølemiddel til din varmepumpe

Kølemiddel er et vigtigt element, der bevæger sig rundt i varmepumpens kølekredsløb og sørger for, at producere kulde og varme. Det mest brugte kølemiddel i varmepumper er i dag drivhusgassen R410A – men nu er det nye kølemiddel R32 ved at sætte sig på tronen.

For at mindske den globale opvarmning har EU skærpet reglerne for, hvor mange kilo syntetisk kølemiddel, der må bruges. Panasonic er en af de producenter, som går foran og tager medansvar for klimaet. Derfor er kølemidlet i deres varmepumper udskiftet til det miljøvenlige alternativ, R32.

”Målet er, at vi skal være den grønneste leverandør i verden i 2018. Derfor har vi også lyttet til eksperterne og udskiftet vores kølemiddel med et grønnere alternativ,” siger landechef Tomas Bærholm, Panasonic Heating & Cooling Danmark.

Derfor er valget af kølemiddel vigtigt

Kølemidlet har betydning for, hvor miljøvenlig en varmepumpe er.

Professor i energiteknik ved Royal Institute of Technology i Stockholm Björn Palm forklarer, at R32 har en betydelig lavere drivhuseffekt, målt i GWP (Global Warming Potential) end R410A, som anvendes i mange varmepumper i dag.

Jan-Erik Nowacki fra den svenske Køle og Varmepumpeforening har et klart svar på, hvorfor R32 er et bedre alternativ:

”R32 har en lavere drivhuseffekt, varmefaktoren er nogle procent højere, det er lidt mere energieffektivt, og kompressoren kan gøres mindre. Både opvarmning og køling bliver billigere og investeringsomkostningerne for varmepumpen bliver lavere.”

Fakta om kølemiddel R32

  • R32 er mere miljøvenlig end kølemidlet R410A, som mange varmepumper bruger i dag. R32 har konkret kun en tredjedel så stor indvirkning på den globale opvarmning som R410A.
  • Kølemidlers indvirkning på den globale opvarmning måles i GWP (Global Warming Potential), hvor tallet for R32 er 675, mens det for R410A er 2090.
    Samtidig er R32 et en-komponents-kølemiddel. Det betyder, at væsken er lettere at genbruge.