Elektronikgiganter planlægger ny innovativ smartby i Japan

I begyndelsen af 2015 åbnede den japanske smartby Fujisawa. Nu har Panasonic og ni andre partnere planer om at udvide succesen med en ny smartby, Tsunashima, der skal være rollemodel for fremtidens byudvikling og give nye idder til kollektiv transport, opvarmning og sikkerhed.

Den nye innovative by, Tsunashima, skal etableres i Yokohama sydvest for Tokyo på et areal, hvor der tidligere har ligget en gammel Panasonic-fabrik. I øjeblikket er det hele stadig på koncept-stadiet, men samarbejdspartnerne har store planer for den nye smartby, som de regner med står færdig allerede i 2018.

Partnerne, der blandt andet tæller Panasonic og Nomura Real Estate, sætter sammen retningslinjerne for, hvordan den nye smartby skal opføres – herunder mål for miljøpåvirkning, sikkerhed og landskabsdesign.

Innovation og fremtidsviden skal skabe en endnu grønne smartby

Byen skal både bestå af almindelige boliger og kommercielle bygninger. Med konceptet ‘Innovating The Future Together’ ønsker de private organisationer og lokale myndigheder at sætte mål for en urban smartby, der skal være innovativ ved at udnytte synergierne af fremtidsviden, teknologi og serviceydelser. Der er bestemt også grønne fordele: CO2-udledningen skal reduceres med 40 procent og forbruget af nye energiformer skal stige med 30 procent. Der er pt. planlagt smarttjenester inden for seks områder: energi, sikkerhed, mobilitet (transport), wellness, samfund og serviceydelser.

Den nye fremtidsby skal have sit helt eget energicenter, en brint-station og et uddannelsessted for internationale studerende.

Det er de japanske myndigheder, der har valgt Yokohama som rolleby for “the Future City” med det formål at løse fælles udfordringer inden for blandt andet miljøpåvirkning. Gruppen bag Tsunashima SST ønsker at bidrage til en bredere byudvikling, så de kan opnå en mere bæredygtig livsstil samt mere bæredygtige byer og lokalsamfund.

Få mere information om projektet i denne video.