Guide: Få et Smart Home og nyd trygt livet i og uden for hjemmet

Frygt for indbrud i ferien, vinduer man har glemt at lukke og uvished om, hvorvidt børnene er kommet hjem fra skole eller ej. Det er bekymringer, som de fleste kender til, og årsagen til, at Panasonic har udviklet et smart netværkssystem til hjemmet.

Panasonics nye Smart Home-system er en enkel måde at koble smarte enheder sammen på, som fx trådløse kameraer og sensorer, der ikke kun registrerer, når døre og vinduer åbnes, men også når der er bevægelse på husets grund. Netværkssystemet er nemt at installere og styre via en simpel app på din smarphone eller tablet.

»Systemet er designet med tanke for familiens individuelle behov. Tidligere har dit overvågningsystem, samtaleanlæg og babyalarm haft hver deres funktion, men vi mener, at der er behov for et samlet system, som i større grad forenkler livet fremfor at gøre det mere kompliceret – præcis som vi kender det med vores smartphones i dag« siger forretningsudvikler hos Panasonic Nordic Casper Sandegren.

Hjælp til bekymrede forældre

Med Smart Home-systemet vælger du selv, hvor kameraerne skal sidde, og det er altid muligt at flytte rundt på dem efter behov. Udover traditionel overvågning kan kameraet også bruges som kommunikationskanal; fx som babyalarm, hvor der endda er mulighed for at tale til barnet, selvom man ikke befinder sig i rummet. Forældre kan også tilføje notifikationer til mobilen, så de får besked, hvis døren til huset bliver åbnet, når fx børnene kommer hjem fra skole. Det skal spare forældrene for en masse bekymringer.

Og ifølge Casper Sandegreen er det særligt de daglige udfordringer, Smart Home-systemet skal komme til livs: »Det er et system, der giver dig fuld kontrol og overblik over dit hus, selvom du ikke selv er hjemme. Og det betyder selvfølgelig, at du slipper for en masse unødige bekymringer i hverdagen.«

Ferietrygt hjem: Tænd og sluk lyset, selvom du ikke er hjemme

Mange danskere har især svært ved at forlade hjemmet i ferien af frygt for indbrud. Men med Smart Home-systemet kan man sikre, at huset ikke ser tomt ud, mens man er væk. Det har nemlig en timing-funktion, der gør det muligt at forudinstallere, hvornår lyset skal tændes og slukkes.

Desuden virker signalet i op til 300 meters afstand fra huset. Det betyder, at man kan blive varslet, hvis der er bevægelse i have, udehus, skur eller garage. Og selvom enhederne er trådløst forbundede, er de stadig usynlige, hvis man søger efter Wi-Fi-netværk i området. Det giver en ekstra sikkerhed.

Tre forskellige løsninger

Panasonics Smart Home-system er udviklet med udgangspunkt i Panasonics DECT ULE-teknologi, hvilket gør det til et af de sikreste netværk på markedet. Det fås i tre forskellige pakker:

  • Home Safety Starter Kit: Home Hub, vinduessensor og bevægelsessensor
  • Home Safety Starter Plus Kit: Home Hub, alarm, vinduessensor og bevægelsessensor
  • Home Monitoring and Control Kit: Home Hub, indendørskamera, vinduessensor x2 og smart plugg