Panasonic med branchens største vidvinkel

Med Panasonics nyeste skud på stammen, HC-X1, kan videofotografer nyde glæde af branchens største vidvinkel.

Takket være det nyudviklede Leica Dicomar 4K-objektiv (60p / 50p), er du sikret lynhurtig 20x optisk zoom fra 24 mm til ultra-tele på 480 mm. Det gør HC-X1 til videokameraet med branchens største vidvinkel.

Med sådan et værktøj i hånden vil videofotografer kunne skabe indhold med meget lav forvrængning uden brug af et konverteringsobjektiv. Kameraet er udstyret med en 1-tommer MOS-sensor, der giver en flot balance mellem billedkvalitet og følsomhed.

Kameraet tilbyder intelligent højhastighedsautofokus for stabil og præcis fokusering, selv når du optager i 4K eller med lav dybdeskarphed. Du kan også skræddersy din egen autofokus, for eksempel ved indstilling af hastighed eller følsomhed.

Hvis du ønsker at oprette særligt kreative eller udtryksfulde videoer, kan du i den grad drage fordel af funktionen, som producerer HD-billeder i slowmotion fra 2 til 60 fps.

HC-X1 lander i butikkerne i januar 2017.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *