Panasonic introducerer verdens første spejlløse kamera med ny 6K fotofunktion

Rygterne har svirret længe, men i dag kan vi endelig løfte sløret for GH5, verdens første spejlløse kamera, der tilbyder 4K / 60p / 50p videooptagelse med funktionen “6K Photo”.

Det avancerede Premium DSLM-kamera er velegnet til professionelle fotografer, videofotografer såvel som entusiaster, der ønsker billeder og video i den bedste kvalitet. Kameraet har et kompakt og let design, og sammen med en hurtig og diskret autofokus er du altid sikret de bedste billeder og videoer med så få forstyrrelser som muligt.

6K fotofunktion
Det nyeste ved GH5 er 6K fotofunktionen, som er en fortsættelse af 4K fotofunktionen hos GH4. I GH5 betyder det, at du kan udvælge et 18 megapixel-stillbillede fra en ultra-HD-video med omkring ni gange højere opløsning end Full HD. Derudover kan du også udvælge en 8 megapixel, svarende til “4K Photo” fra en film på 60 fps. Med andre ord behøver du ikke afbryde optagelserne for at fange et øjeblik, men kan trække det ud fra videofilen efterfølgende i ro og mag.

LUMIX GH5 kommer på markedet i første halvdel af 2017, men bliver lige nu fremvist på Photokina 2016 sammen med den nye Leica DG Vario-Elmarit F2.8-4.0 objektiv-serie.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *