Ny blu-ray-basker fra Panasonic

Er du på udkig efter den perfekte afspiller, der kan give dig den ultimative filmoplevelse hjemme i stuen? Så behøver du ikke lede længere. Panasonics nye Ultra HD blu-ray-afspiller er allerede spået til at blive en succes, og det er ikke uden grund.

Tidligere på året lancerede Panasonic den prisbelønnede blu-ray-afspiller UB900, i dag kommer den længe ventede lillebror UB700. Afspilleren giver en strålende farveskarphed i 4K-billeder, og understøtter også High Dynamic Range (HDR).

UB700 er testet og udviklet af Panasonic Hollywood Laboratory og tilbyder avanceret billedteknologi, herunder funktioner som Chroma og High Gradiation.

Når du afspiller HDR-indhold i 4K, vil du opleve den dybde og farverigdom, som Panasonic trækker priser hjem på. Med optimeret strømforsyning og samme komponenter, som vi kender fra hi-fi-systemer, er der heller intet at sætte på lyden.

UB700 har to Twin HDMI-udgange. Ved at adskille video- og lydsignaler vil du opleve en endnu mere klar og mere præcis transmission. UB700 understøtter også high-resolution lydformater såsom DSD og ALAC samt indhold fra populære 4K Video on Demand (VOD).

Du finder UB700 i butikkerne til oktober 2016 til vejledende pris på 4.799 kr.

Læs mere på Panasonics hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *